Tag-arkiv: Sicilien

Herlig ferie på Sicilien

Altanudsigt Giardini Naxos
Det var en herlig ferie på Sicilien. Gæstfrihed, godt vejr, god mad og afslapning bortset fra en time som landarbejdere i citrusplantagen.

Vi nød forsmagen på sommeren, først med en uge i Siracusas gamle by, Ortigia, og dernæst 6 dage i Giardini Naxos, badebyen for foden af Taormina.

I Siracusa havde vi en super lejlighed med tagterrasse (billeder her) i hjertet af den gamle bydel. Her gik vi slentreture i labyrinten og langs havet og spiste sicilianske lækkerier på Osteria da Mariano.

Søndag den 11. maj hen under aften hørte vi hornmusik fra gaden. Vi gik ned på Lungomare d’Ortigia, og der var et mylder af mennesker. De ventede på Santa Lucia-processionen.

Det blev til en halv times video, som her er klippet sammen til 7 minutter. Har du en hurtig forbindelse, kan du med fordel klikke på det lille ”tandhjul” forneden, vælge HD og se den på fuld skærm.

Fredag den 16. maj tog vi toget nordpå til Giardini Naxos. Det er en flot tur gennem Siciliens frugthave og med udsigt til Etna, den enorme vulkan.

Læs resten

På den lade side i Siracusa

Om en typisk feriedag i Siracusas gamle by, Ortigia. En dag med afslapning og nydelse i Sydens varme.

(Klikker du på et af de små billeder i dette indlæg, åbner det i en større version på en ny side.)

Den nedlagte kirke overforDet kan være svært at orientere sig i Ortigias labyrint af smalle gader, men tagterrassen har front mod øst, for ved ottetiden når solen op over den nedlagte kirke og gør morgentrøjen overflødig.

Himlens negligé brænder væk, og vi slår parasollen op. Pibende mursejlere jager morgenmad i rasende fart over hustagene, men vi nyder den i ro og mag, mens Ortigia vågner.

Ortigia er Siracusas gamle by på en ø uden for det, der i dag er det moderne Siracusa på Sicilien. Det var her grækere grundlagde byen i 734 før vor tid. Sikkert fordi øen var nem at befæste, og så var der som i dag Fonte Aretusa, kilden.

Vi bor i Via Salomone, 3 minutters gang fra Fonte Aretusa og 5 minutters gang fra den smukke domkirkeplads, Piazza Duomo.

Der er ikke så mange på domkirkepladsen ved halvti-tiden, når vi slentrer over den på vores tur mod markedet.

Skilt med gadenavn i SiracusaDue i vindue
På vejen er der nok at se på. Man kan studere forretningernes udstillinger, og man kan kigge opad og se de gamle huses forfald. Eller man kan fortabe sig i dunkle porte, som fører ind til baggårde med blomster i krukker og sol.

Markedet

Når vi besøger markedet er det ikke nødvendigvis for at købe noget, men det er en oplevelse for alle sanser med fisk, frugt, grøntsager, oste og skrålende sælgere. Var det noget med frisk søpindsvin?

Søpindsvin

En mand sidder på hug og klipper toppen af, før indmaden ryger i små plastikbægre som en jodfyldt cocktail, man kan indtage på stedet.

Læs resten

Lang vej til Siracusa på Sicilien

Det var en lang rejse til Limoncelloland, men nu er vi her og nyder morgenen på vores tagterrasse i den gamle by.

alitalia

Flyet fra Aalborg til København er en smule forsinket, men lander rettidigt 9:25. Da jeg tænder mobilen, er der SMS fra Norwegian: Flyet, vi netop har forladt, er forsinket og afgår først 10:45.

Det havde ikke været godt, for flyet til Rom skal lette 10:20. Til Rom var vi nok kommet, men hvad så med forbindelsen 16:50 til Catania på Sicilien?

Kort efter vi har forladt flyet, kan vi gå ombord igen. Nu går det til Rom, og vi er blot rykket 6 rækker frem.

Læs resten