Fra toget mod Frederikshavn så jeg en saftiggrøn golfbane og tænkte, at hvis jeg nogensinde skal spille golf, får jeg brug for en sporhund.
”Rolf – kan du finde fars bold? Apport!”
Men det er nok ikke tilladt at have sporhund med – man kan jo ikke have dem til at efterlade natur-tees på banen. Så det bliver nok aldrig til noget.
I kirken
Abildgård Kirke i Frederikshavn har en voldsk god akustik, indtil man får at vide, at præsten bærer mikrofon. Sådan er det at være nærsynet.
Jeg betaler ikke kontingent og kommer derfor kun sjældent i kirke, og når det ikke sker så tit, går der heller ingen skår af mig ved at se from ud, når præsten siger:
”Lad os alle bede”
Det er også rart at strække ben under trosbekendelsen, om end jeg forbliver tavs. Jeg kan ikke huske den.
Dåbsbarnets mormor havde møjsommeligt broderet ”Alexander” på dåbskjolen. ”Ib” havde været noget nemmere, men sådan noget tænker forældre ikke på.