Tag-arkiv: Sprog

Ordklasserne. Dansk er en svær en #42

8 svar

Retskrivningsordbogen

Ordklasser dækker over bestemte typer ord. Det er let at forstå, at bandeord er banderelaterede, men andre er mere dunkle.

Dansk har rigtig mange ordklasser, og listen herunder er langt fra fuldstændig, men kan måske være en hjælp til at forstå, hvad ordklasserne omfatter eller beskriver.

  • Bindeord (knob, sløjfe, knudemand, brændeknude)
  • Bandeord (rygmærker, hang around, banderole)
  • Arveord (skifteretten, testamente)
  • Biord (honning, kube, brod – se også stikord)
  • Fyldord (deponeringsafgift, cremeboller, injektion)
  • Forord (sympati, pro, fortale)
  • Fremmedord (ukendt, udlænding, tilflytter)
  • Fælleskønsord (transsexuel)
  • Gudsord (amen, Gudhjem, gudfar)
  • Indgangsord (dør, entre, vindfang, port)
  • Kendeord (goddag, hej, hvem?)
  • Krydsord (Xmas, trafiklys, bastard)
  • Lovord (paragraf, stk., bøde, hæfte, straf)
  • Lydord (”På plads!”, ”Dæk!”)
  • Låneord (løbetid, afdrag, rente, kaution)
  • Madord (ordret, pølsesnak)
  • Modeord (design, catwalk, model, couture)
  • Molakkord (“Molakk, molakk, makk-makk-makk”)
  • Mådeudsagnsord (sådan, således)
  • Navneord (Eric, Helle)
  • Nøgleord (Ruko, lås, låsesmed)
  • Opslagsord (leksikon, uppercut)
  • Plusord (addition, plusfour, tillægge)
  • Rimord (rimfrost, Rimini)
  • Signalord (SOS, Mayday, vink)
  • Slagord (jap, knockout, uppercut, Waterloo)
  • Stikord (whist, hvepsetalje, brod – se også biord)
  • Tillægsord (ekstrabetaling, overpris, addition)
  • Udsagnsord (replik, ytring, kommentar)

I en anden ordforbindelse vil vi behandle ”ord” som præfiks, for det er også noget af en ordgyde.

/Eric

Når man bor i glashus

7 svar

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus, tænkte jeg uvilkårligt, da jeg læste en kommentar i Politiken.

Jeg læser sjældent kommentarer til avisartikler, fordi kværulanter alt for ofte kører debatten af sporet. I dag kom jeg til det alligevel, da jeg havde læst ”Dom over humaniora er fyldt med fejl”.

En kommentar af en Jens Kjærbøl bekræftede, at debatten alt for ofte udarter sig til mudderkastning, men følgende bemærkning er ligefrem et stenkast:

”Og så skriver Janus Madsen: “Jeg grinte lidt af Hr. cand.pharm.”  JM ved ikke engang, at det hedder ‘grine ad’.  Kan man virkelig blive cand.mag. i historie med så stor mangel på akademisk uddannelse?”

Klir, klir, klir – både ”ad” og ”af” er korrekt.

/Eric

Om tøj. Dansk er en svær en #41

10 svar

Danskerne går op i tøj. Vi har tøj til enhver lejlighed, lige fra kyssetøj til syltetøj, og denne lille tøj-guide klæder dig på til at forstå.

SlagtøjMange ord fortæller klart, hvad tøjet er lavet af, fx silketøj, uldtøj og bomuldstøj, eller ved hvilke lejligheder det bruges, fx køretøj, legetøj og skrivetøj.

Læder til skindtøj får man fra tøjdyr, og generelt er tøjets funktion at dække og varme kroppen uanset materialet.

Der er dog undtagelser. Fx er g-strenge absolut ikke dækketøj. En g-streng er bare en tøjsnor og er nærmest utøj.

Slagtøj derimod er svært dækketøj såsom rustninger. De er normalt af stål, men kobber- og sølvtøj bruges ved festlige lejligheder og indslag. Man bliver ikke let påklædt, når man skal i en rustning, det er ret besværligt.

Ligesom der er modehuse, er der tøjhuse, hvor man køber sit tøj. Kædebutikker indgår i en tøjring, og på Tøjhusmuseet i København kan man blive klædt på historisk.

I den eksotiske ende har vi mundtøj med tøjsmag, og seletøj som er kinky legetøj. Ligesom tøjklemmer og værktøj, der værker, forhandles det af S&M. Husk din klædebon, hvis det skal byttes!

Tøj er en dækkende fællesbetegnelse, men de mangfoldige tøj-ord gør dansk til en svær en. I den helt tunge ende har vi lertøj og stentøj, så det gemmer vi til en anden gang.

P.S. Metrostøj er matrostøj med en slåfejl, og man kan ikke betale med en tøjhund.

/Eric