Tag-arkiv: Svært

Om sætninger og tegn. Dansk er en svær en VIII

3 svar

Forudsætninger er ikke sætninger, man siger forud, men er tegnsætning så en sætning? Læs videre og indrøm, at dansk er svært.

Tegnsprog består af tegnsætninger, men ellers er tegnsætning noget ganske andet. Ilde anbragte kommaer kan give sætningskløvninger, og binde-streger er vel nærmest ordkløvere.

Der er langt flere sætningstyper end dem, man opererer med i grammatikken (hovedsætninger, ledsætninger osv.).

Sætninger er fundamentet for kommunikation, og sætninger er skidt for fundamentet. Helt ulogisk kaldes revner i fundamentet ikke for sætningskonstruktioner, selvom de kommer af konstruktionsfejl.

Den slags sætninger kaldes også forsætninger, men de er ikke det omvendte af modsætninger, som underligt nok heller ikke betyder sætninger imod et eller andet.

Modsætningen til afsætning er ikke påsætning, og tilsætning er ikke det modsatte af frasætning, men kan forekomme, hvis afsætningen er så lille, at det går ud over omsætningen. Heraf følger næsten logisk, at omsætning ikke betyder at sige noget om igen på en ny måde.

Stensætninger er ikke hårde ord, men bisætninger kan være både med og uden brod. Besætning, hensætning og opsætning gemmer vi til en anden gang.

Afslutningsvis bruger politiet eftersætninger til at få det sidste ord, som er en slags fastsætning.

Dansk er en svær en!

Dansk er altså for svært for DFs ordførere

4 svar

I aftenens TV avis sagde Kristian Thulesen Dahl (citat efter hukommelsen):

“Vi skal have en rigsrevision, der kan gå ministrene i bedene.”

Man skulle jo tro, at ordførere var folk med ordet i deres magt, men dansk er åbenbart for svært for ordførerne i Dansk Folkeparti.

Forleden var det Marlene Harpsøe, der var ordvildfører, og Tulle ved åbenbart slet ikke, hvad han siger for åben skærm. Han kender i hvert fald ikke betydningen.

Jeg får en snigende mistanke om den virkelige årsag til, at DF vil opprioritere danskundervisningen.

Om at lade og lad – dansk er en svær en IV

Skriv et svar

Dansk er svært, og en af grundende er rod og manglende logik. Følgende tekst er et eksempel.

Han er både lad, førladen og efterladen. Han lader geværet på ladvognens lad og rammer ladeporten med hele ladningen. Konen lader forstå:

”Lad nu være med de udladninger. Vi skal hjem og lade op, så præsten kan give os aflad, inden han forlader os og nedlader sig til at indlade sig med andre.”

Han svarer:

”Lad gå, men skal vi ikke hellere lade stå til? Tillad mig lige at lade mit vand.”

Førladen er ikke det modsatte af efterladen, og nedlade er ikke det modsatte af oplade. Indlade er ikke det modsatte af udlade, lad har flere betydninger og man får ikke aflad ved at aflade.

Og sådan fik også bloggen sin lade side.