Tag-arkiv: TV

Min egen TV-kanal

Jeg kunne sagtens nøjes med én dansk TV-kanal, hvis jeg bestemte programfladen. Så kunne det endda være, at jeg ville se fjernsyn.

FjernsynMin kanal skal for det første være reklame- og sportsfri. Der sendes reklamer og sport alle mulige steder, så ingen vil opdage, at det forsvinder fra min lille kanal.

X-faktor er der afgjort ikke plads til, medmindre det er matematik. Bandlyst er også vild med det ene og det andet, Robinson, fanger på forter og udsendelser, der bare ligner.

Jeg gider heller ikke krimiserier fra det rurale England, hvor de myrder hinanden i en uendelighed, når de da ikke begår anden kriminalitet.

Politikere skal ikke spilde min skærmtid, og det gælder i særdeleshed Claus Hjort, Martin Henriksen, kuglestøderen, Mette Moral og en fyrre stykker mere (mindst).

Hvis politikere absolut vil møve sig ind på min kanal, skal de på forhånd acceptere at få to elektriske stød, hver gang de kalder forringelser for en reform eller siger udfordringer, arbejdsudbud eller fremadrettet.

“Ansvarlig økonomisk politik” giver fire stød, og “det skal kunne betale sig at arbejde” giver otte. Et stød for hvert ord + tillægsstød for kvalmesprog.

Læs resten

Hvilket fladskærms-TV skal man vælge?

Plasma, LCD, OLED, 3D eller ADHD? Jeg står uden machete i en jungle af tekniske fremmedord og orker ikke at sætte mig ind i deres betydning.

FjernsynFjernsynet er kun 16 – 17 år gammelt, men skal allerede skiftes ud. Ikke kun fordi det har lidt svært ved at lystre fjernbetjeningen, men mest fordi flere og flere kanaler er pist digitalt væk eller er blevet grovkornede.

Vores TV er simpelthen overhalet af en teknologisk udvikling, som ikke er bagud kompatibel.

Egentlig tilfredsstiller nyhederne så rigeligt mit irritationsbehov, og jeg behøver ikke flere tåkrummende kanaler. Begrænset TV-kiggeri bevarer mit gode humør og helbred, for ”Vild med Vås” og den slags udsendelser er kritiske for mit blodtryk.

Men indrømmet: Ind imellem er der noget interessant, og så skal kassen kunne gengive det ordentligt, og når fruen interesserer sig for sport, skal der altså ikke være snestorm i Parken, når landet er ramt af hedebølge.

Men suk! Hvilket TV skal man så vælge? Jeg orker ikke sætte mig ind i betydningen af de tekniske specifikationer og finurligheder. Der skulle jo gerne gå år, før vi igen skal have nyt TV, og til den tid køber man sikkert bare en spraydåse med satellitfølsomme nanopartikler og maler en firkant på væggen.

På den anden side stikker det dybt i mig, at jeg vil have det rigtige til vores behov. Hverken mere eller mindre. Vi er nok nødt til at stole på forhandleren, men han skal kunne forstå vores behov og kunne oversætte det elektroniske fremmedsprog til dansk.

Men måske bekymrer jeg mig for meget. Jeg skal jo bare sidde og se på min flade en gang imellem.

Ledende spørgsmål i nyhederne

For nu at stille et indledende spørgsmål, er det så kun mig der synes, at TV’s studieværter i stigende grad stiller ledende spørgsmål?

TV’s studieværter stiller mange ledende spørgsmål efter følgende formel:

  • ”Hvor begejstrede er danskerne for prinsesse Benediktes nye frisure?”
  • ”I hvor høj grad forværrer det Kinas forhold til U.S.A.?”

Spørgsmålene forudsætter, at danskerne er begejstrede, og at forholdet mellem Kina og U.S.A. forværres, og så opfordres man altid til at kvantificere og som regel også til at generalisere (fx om folkestemninger).

Opskriften er: [Kvantitet?] + [Præmis] + [Emne]

De ledende spørgsmål fisker efter et bestemt svar og tjener ikke til at belyse emnet, for når man på den måde får lagt ordene i munden, kan man jo dårligt svare:

”Begejstrede? De fleste danskere er da bedøvende ligeglade med Benediktes frisure!”

Eller:

”Forværrer? Det betyder da ikke en spisepind for Kinas forhold til U.S.A.”

I samme boldgade er de mange kan-du-afvise-spørgsmål som fx:

”Kan du afvise, at der er en sammenhæng mellem fuldmåne og gadevold?”

Det kan justitsministeren sikkert ikke afvise, og så er vejen banet for overskriften:

”Barfoed afviser ikke, at fuldmåne giver mere gadevold!”

Afsluttende telefoninterview

Studievært:

”Eric Bentzen, kan du afvise, at der er en sammenhæng mellem din positive TV-oplevelse og min spørgeteknik, og i hvor høj grad synes du, jeg ser godt ud?”

Dut-dut-dut