Jeg kunne sagtens nøjes med én dansk TV-kanal, hvis jeg bestemte programfladen. Så kunne det endda være, at jeg ville se fjernsyn.
Min kanal skal for det første være reklame- og sportsfri. Der sendes reklamer og sport alle mulige steder, så ingen vil opdage, at det forsvinder fra min lille kanal.
X-faktor er der afgjort ikke plads til, medmindre det er matematik. Bandlyst er også vild med det ene og det andet, Robinson, fanger på forter og udsendelser, der bare ligner.
Jeg gider heller ikke krimiserier fra det rurale England, hvor de myrder hinanden i en uendelighed, når de da ikke begår anden kriminalitet.
Politikere skal ikke spilde min skærmtid, og det gælder i særdeleshed Claus Hjort, Martin Henriksen, kuglestøderen, Mette Moral og en fyrre stykker mere (mindst).
Hvis politikere absolut vil møve sig ind på min kanal, skal de på forhånd acceptere at få to elektriske stød, hver gang de kalder forringelser for en reform eller siger udfordringer, arbejdsudbud eller fremadrettet.
“Ansvarlig økonomisk politik” giver fire stød, og “det skal kunne betale sig at arbejde” giver otte. Et stød for hvert ord + tillægsstød for kvalmesprog.