Meget er blevet digitalt, og helt analogt er det gået med TV. Udviklingen koster kassen, og kassen koster, selvom den nu er blevet flad.
De få ekspedienter havde travlt med andre kunder, så vi havde god tid til at gå rundt i butikken og kigge på de mange fladskærms-TV. Det passede os fint.
Et kæmpestort TV havde et elendigt billede. ”Det er da ikke noget at udstille,” tænkte jeg, til det gik op for mig, at det måtte være 3D. På nogle meters afstand stod nemlig et stativ med briller. Billedet var dog også sløret, når jeg brugte brillerne. Måske er jeg for enøjet.
Nå, men vi fandt frem til et TV, vi syntes godt om: overkommelige 40 tommer og et rigtig godt billede. Det var 1000 kr. dyrere end det ved siden af, som så identisk ud, men hvor billedet ikke var helt så godt.
Årsagen var måske, at det ved siden af kun viste halvt så mange billeder per sekund: sølle 200. Måske kan det vise korrespondanceskak uden flimmer, men det opklares ikke, for vi foretrak det andet TV, og ingen kanaler transmitterer korrespondanceskak.
Det tekniske CV sagde mig ikke så meget, men skærmopløsningen er da højere end min computerskærms, så helt ringe kan det ikke være.
Vi kunne lide, hvad vi så, og det var afgørende. Så da en af ekspedienterne blev ledig, tog det ikke mange minutter, og de kan bringe apparatet ud mandag aften. Perfekt.
Sådan røg der nogle tusinde kroner på den tekniske udvikling, men heldigvis nåede vi da bussen hjem på samme klip.
Fjernsynet er kun 16 – 17 år gammelt, men skal allerede skiftes ud. Ikke kun fordi det har lidt svært ved at lystre fjernbetjeningen, men mest fordi flere og flere kanaler er pist digitalt væk eller er blevet grovkornede.