Så er sommeren slut, og fra i morgen skal man have isolerende våddragt på, hvis man vil opholde sig på terrassen. Solen trækker hjem.

Det var tider dengang i juni, hvor græsplænen stod gul og sveden og ikke krævede vold. Så kom monsunen, og alting groede helt uopfordret som besat.

Dagen i dag var formentlig den sidste tørvejrsdag i lang tid, så jeg har været voldelig og har slået græsset. Ukrudt på fortovet er også blevet brændt af, før det igen bliver saftigt.

Sjove ord i øvrigt, disse u-ord. Hvis det ikke var u-krudt, gik det nok ikke at bruge en gasbrænder. Hvis det ikke var et uvæsen, man kom til livs, ville det være mord. Mord er ikke en gerning, men en ugerning ikke ulig udåd. Men så er en ubåd vel ikke en båd?

Nå, nok om det. Ordet ”ukrudt” kommer af det tyske ”un-kraut”, som er planter, der trodser ejendomsretten og gror, hvor det passer dem og ikke grundejeren.

Snart kommer usommer og uvejr.

Sig nærmer Tiden, da jeg må væk,
jeg hører Vinterens Stemme;
Thi også jeg er kun her på Træk,
og haver andensteds hjemme.

(Steen Steensen Blicher, 1837)

/Eric