Tag-arkiv: Vanddrivende

Nogle dage på kardiologisk #2

Den videre behandling og dagligdagen på kardiologisk afdeling, hvor man kompetent og af et godt hjerte hjælper dårlige hjerter.

HjertePatienter på kardiologisk (hjerteafdelingen) har en femarmet blæksprutte på brystet. Armene samles i en aflang, firkantet krop, som trådløst sender data til overvågningscenteret.

Ved sekstiden om morgenen kommer en sygeplejerske rundt og måler blodtryk. Vi får et termometer, så vi selv kan tage temperaturen.

Nogle dage måles der blodtryk 2-3 gange mere. Blodprøver tages der også mange af. Daglige vejninger bruges til at vurdere effekten af den vanddrivende medicin, som næsten alle hjertepatienter får.

Kl. 07:50 er der morgenmadsbuffet på gangen, og de patienter, der er for svage, får bragt. Ved 9:30-tiden starter stuegangen.

Lægen forklarer mig, at mit hjertes pumpekraft er for lav, og at det i første omgang skal styrkes med medicin. Jeg er omtåget af søvnmangel og synes irrationelt, at jeg har det meget bedre. Jeg vil gerne hjem.

Lægen lytter tålmodig til mit ævl, og siger så, at de ikke vil slippe mig, før jeg kan sove liggende. Mine ankler og fødder er opsvulmede, og hun ordinerer noget vanddrivende oveni det hjertestyrkende.

Efter stuegangen kommer sygeplejersken med lidt sødt og lidt frugt. Det gør hun nogle gange om dagen – små, styrkende mellemmåltider. Lidt i 11 får jeg at vide, at jeg skal ned til røntgen.

Læs resten

Vanddrivende doping

En brasiliansk svømmer er testet positiv for et vanddrivende middel, men får alligevel lov at deltage ved VM i Shanghai. Van(d)vittigt!

Midlet står på dopinglisten, fordi det kan sløre brugen af andre stoffer ved en dopingtest, men vanddrivende midler er da toppen af usportslighed inden for svømmesporten.

Fruen brød i krampelatter, da hun så historien på tekst TV i morges. Den kan også findes på DR’s hjemmeside.