I går blev der sat ny dansk varmerekord. Den gamle blev sat i 1975, og jeg husker tydeligt den sommer.

Vores nye markise
Hedebølgen i 1975
Hedebølgen i 1975 var ikke bare en dag eller to, det forekommer mig, at den varede i flere uger.
Jeg var lige blevet student og var flyttet hjemmefra. Der var boligmangel, og det var ikke nemt at finde et værelse, endsige en lejlighed, men min mor kendte én, der kendte én, og jeg lejede et loftsværelse på Kanalstien og blev nabo til forlystelsesparken, Karolinelund.
Men sommeren 1975 var så varm, at der blev stegende hedt lige under taget, så jeg måtte meget mod min vilje flytte hjem igen, til hedebølgen drev over.