Vinens skabagtige poeter

Jeg holder meget af vin. Når rugbrød og andre nødvendigheder er fyldt i indkøbsvognen, ynder jeg at besøge supermarkedets vinafdeling og læse poesi: vinflaskernes bagetiketter.

Her har poeterne fundet en hel ny niche: smagsnoter og vinanmeldelser.

Smagerne har tilsyneladende et veludviklet sanseapparat og et sprog, der matcher. Her følger nogle eksempler, som jeg lynhurtigt fandt på nettet. Hvis man gad, kunne man sikkert finde andre, som er langt værre (bidrag modtages gerne!).

 

Petroleum og monster

Det første eksempel er fra et forum, snakvin.com, men skribenten er en fin eksponent for jargonen.

”…en helt igennem dejlig vin som bare i mine ojne spiller super til soede desserter pga syren, duft af petrolium og abrikos, monster smag af frugtvingummi og syrlige drops.”

Hvis jeg fik en vin, som havde antydning af petroleum og monster, ville jeg omgående anmelde den til Sundhedsstyrelsen, eller hvem der nu er den rette myndighed.

 

Mere end ben i næsen

Fra bordeaux.vinforum.dk:

”Intens duft med solbær, kirsebær, cedertræ, tobak i næsen.”

Det er imponerende, at han kan lugte noget som helst med alt det, han har stoppet i næsen. Han bruger nok snus.

”Meget intens duft af moden frugt; solbær, kirsebær. Desuden blyant, cedertræ, tobak, toast.”

Jeg har lige prøvet at lugte til en blyant, og duften var ikke det mindste vinøs. Toast? – Nå ja, selvfølgelig: “Skål!”

 

Koldt smør og vin-fetichisme

Nå, videre. Her et par importørnoter fra randersvinlaugh.dk:

”Den indbydende aroma viser gråt støv, litchi, citrus, mirabelle og koldt smør.”

Sikke noget ævl! “Goddag og velkommen! Mit navn er aroma, og på bordet foran Dem ser De gråt støv, frugter og koldt smør.”

”Vinen smyger sig op af glasset og løber sexet og indbydende over tungen.”

Endelig noget pikant: en vin-fetichist!

 

Siciliansk mørdej

Nettorvet.dk har en rød sicilianer på tilbud, en Don Rudolfo. Seks flasker for 995 kr. Nettorvet citerer fra andres anmeldelser. Først fra Smag & Behag nr. 12, 2006:

“Frugtbasker næse med masser af brombær, blåbær, søde kirsebær, mørdej og lakrids. Fyldig mund med flot frugtsødme, milde tanniner. Mørdejsfedme og forfriskende vinsyre.”

Om samme vin skriver Vinavisen uge 47, 2005 bl.a.:

”…flot og saftig rødvin med en fin duft af mandel og kirsebær. Den er læskende, superblød og har en elegant blommeagtig syre i eftersmagen.”

Er det virkelig samme vin? De er enige om kirsebær, men ellers er det ret forskelligt, hvilke indtryk der løber ud af flasken.

Jeg har selv smagt denne vin og kan forsikre, at den er dejlig, men ikke mørdejlig. Læskende betyder tørstslukkende. Lemonade f.eks. er læskende. Skribenten, som kaldte denne koncentrerede vin for “læskende”, ved enten ikke, hvad ordet betyder, eller også har han pøldrukket af flasken.

Vinen har en tydelig smag af egefad, men det er måske for ordinært at nævne. Nå ja, og så smager den mest af druen Nero d’Avola.

Chateau Lafite fra vores kælder. Den har ingen smagsnoter på ryggen.……………………………………………………………………………………………..

En aldrende flaske fra vores kælder. Den smager nok af kælderstøv, spindelsvæv og over the hill.

……………………………………………………………………………………………..

Ordgejl

Mange vinanmeldere svømmer hen i ordgejl, og deres smagsnoter gør dig ikke en skid klogere. Deres fremmeste ærinde er at imponere med overraskende og tjekkede metaforer, som får vinen til at lyde eksotisk og interessant, og således vildlede forbrugeren.

Sprogligt og indholdsmæssigt er genren blevet repræsentant for noget af det værste makværk, man kan opdrive, og det bliver værre og værre.

 

Et bidrag til genrens udvikling

Men underholdende er de, vinens skabagtige poeter, og jeg vil da gerne bidrage med nogle smags- og lugteord, som de frit kan bruge til at udvikle genren:

  • Kompost
  • Våd hund
  • Kattebakke
  • Sækkelærred
  • Badesandaler
  • Skumgummimadras

Og lidt konsonantleg (alliteration):

  • Syresurfer
  • Ganegranit
  • Næsenusser
  • Socialsødme
  • Bouquetbrag
  • Tannintæsk(er)

Se også denne artikel fra Berlingske Tidende: “Smagen sidder i hjernen”. Den går i korthed ud på, at vineksperterne ikke er spor bedre til at smage end amatører – de er blot bedre til at sætte ord på smagsoplevelsen. Det sidste kan nu nok diskuteres!

Har du andre græsselige eksempler på vinpoesi, så skriv gerne en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.