Tag-arkiv: Poesi

Afskaf vinteren med næste fyringsrunde

Ja, ja – sneen ser køn ud på billeder og den slags, men nu må poesien gerne smelte. Smelt! Chop, chop!

snetot

Sne antager de mærkeligste former.

***

Det eneste poetiske, jeg kan forbinde med sne i øjeblikket, er Skjoldborgs omkvæd: ”med min hakke, min skovl og min spade.” Jeg kan efterhånden ikke udstå synet af min sneskovl.

Det er også besværligt at komme på arbejde. Hvor cykelstien blev ryddet, kom der prompte en fejemaskine, som dyngede den til med sne og sjap fra vejen. Nu er cykelstien en gletsjer, der aldrig kælver.

Det tager knap 45 minutter at spadsere på arbejde, og det er træls. I kulden skrumper blæren ind til en ært, og når man endelig er fremme, skal man pakkes ud, før trykket kan lettes.

En nærliggende konspirationsteori er, at Sundhedskommissionen står bag for at tvinge os til strabadserende spadsereture og redskabsgymnastik på fortovet. Den har jo altid gerne villet tvinge os til et sundt og trist liv.

Jeg er et tolerant menneske, og for børnenes skyld kan jeg sagtens gå med til sne en weekend om året, men nu er det gået for (h)vidt. Børnene må klare sig med en tur i skøjtehallen eller en skiferie, hvis forældrene har råd.

Jeg anbefaler varmt at afskaffe vinteren med næste fyringsrunde.

Lars Løkke, Lars Løkke luk statskassen op

Hvem der kunne rime som Halfdan Rasmussen eller Benny Andersen. Forleden kom jeg til at tænke på Sigfred Pedersen, og så fik jeg et poetisk anfald.

“Lars Løkke, Lars Løkke luk statskassen op”

Den skulle selvfølgelig gå på “Katinka”, og det syntes jeg var en fin start: lad os få noget fut i byggeriet og den slags, som batter mod arbejdsløsheden; men så krøb pennen ud i nødsporet.

For Løkke har jo lukket statskassen op. For bankerne. Til rødvin. Faktisk fosser pengene ud, og selvom de kunne bruges bedre, var min opfordring jo noget malplaceret. Dårlig start!

Jeg gav dog ikke op. Jeg havde hekseskud, og det gav ideen til de to sidste linier i følgende vers, som går på den gamle skærslippers forårssang – du ved: “Jeg sliber knive, jeg sliber sakse…”

Hvad skyder op her i Danas Have
jeg vidste ikke, det kunne gro
En bandekrig som er helt af lave
bag perleporten på Nørrebro
De skyder løs, de er jo som vilde
når mon de plaffer et pizzabud?
Jeg går i dækning og håber stille
de alle rammes af hekseskud

Jeg kan egentlig godt li’ de to sidste linier, men hvor er resten da banalt, og igen får man det skæve indtryk, at problemet er Nørrebro. Elendig lejlighedspoesi og jeg stoppede i afmagt. Det er sgu’ ikke så nemt.

Hatten af for Benny, Halfdan, Sigfred og de andre, som mestrer sprogets økonomiske knaldperler.