Flere mener, at den tunge industri slap for billigt med EU’s klimapakke i december, og at industrien nu ikke har noget incitament til at svine mindre. Synspunktet er i bedste fald unuanceret.
For en gangs skyld vil jeg skrive om noget, jeg har forstand på. Med den bemærkning gør jeg mig selvfølgelig til oplagt offer for vittige bemærkninger, men hvad gør man ikke for at øge underholdningsværdien?
Jeg arbejder på en af Danmarks mest energitunge virksomheder, cementfabrikken i Aalborg, og når jeg læser ting som følgende, undres jeg:
“Det nyttede, at EU’s cement-, stål-, glas- og kemikalieproducenter satte tommelskruerne på deres regeringschefer ved at true med at flytte deres produktion til udlandet. Ifølge en række miljøorganisationer betyder det, at man reelt har undtaget hele den tunge industri for det nye og forbedrede kvotehandelssystem, der skal sætte et låg over EU’s CO2-udledninger, og som ligger til grund for store dele af aftalen. Og i grove træk vil det sige, at man ikke giver EU’s allermest energikrævende industrier noget som helst incitament til at svine mindre, fordi man alligevel bare stikker dem gratis kvoter.”
Jeg skal ikke gøre mig klog på den øvrige industri, men for cementindustrien er det i hvert fald noget vrøvl, at den ikke har noget “incitament til at svine mindre” (læs: udlede CO2), hvis den ikke skal købe sine CO2-kvoter.
Jeg er ikke talsmand for virksomheden, men kan uden at være indiskret røbe, at jeg i årevis har arbejdet med at mindske virksomhedens energiforbrug og dermed udledningen af CO2 (og NOx og SOx og…). Det var faktisk en af mine vigtigste arbejdsopgaver, længe før Kyoto kom i overskrifterne, og man opfandt ordet “CO2-kvote”.
Cementindustriens motivation for at spare energi
Man kan ikke lave cement på en kogeplade med grøn strøm fra vindmøller. Nej, der skal brændsel til, og vi taler om store mængder brændsel.
De sidste mange år er prisen på fossile brændsler (kul, petcoke, olie osv.) steget og steget, og fragtraterne er gået samme vej. Priserne falder en gang imellem, men generelt går priskurven kun én vej, og det er op og op.
Udgiften til brændsel og elektricitet har overskygget alle andre produktionsomkostninger, så længe cement har været fremstillet i industriel målestok. Så selv uden CO2-kvoter er motivationen til at spare på energiforbruget meget stor.
Så der er ganske enkelt ikke noget modsætningsforhold mellem industriens mål om at spare penge og samfundets mål om at reducere CO2-udledningen. På moderne dansk kaldes det vist en win-win situation.
Det er indlysende, at hvis man ad kunstig vej (CO2-kvoter) gør energien endnu dyrere, så bliver industriens motivation til at spare på energien endnu større. Investeringer i energibesparende foranstaltninger bliver endnu mere rentable, og forbrugeren kommer til at betale regningen. Fair nok.
Der er imidlertid en smertegrænse, men det kommer vi til – lad os først se på noget af det, man allerede har gjort.
Alternative brændsler
Mange cementfabrikker i Europa er langt fremme med at erstatte fossilt brændsel med affald og biobrændsel, og forbruget af fossile brændsler pr. tons cement falder konstant. Det affald, man bruger som brændsel, indeholder typisk omkring 50 % CO2-neutralt materiale (papir, pap, tekstiler, træ, gummi m.m.).
I parentes bemærket medvirker cementindustrien hermed også til at løse et andet miljøproblem, nemlig at skaffe samfundet af med affaldsbjerge på en forsvarlig måde. Vi taler om millioner af tons affald.
Mange anlæg i f.eks. Tyskland er så vidt, at affald og biobrændsel udgør 60 – 80 % af den indfyrede energi. Så vidt er vi endnu ikke i Aalborg, men vi arbejder ihærdigt på sagen. Opgaven vanskeliggøres dog af, at vi i Danmark har en tårnhøj affaldsforbrændingsafgift, som direkte modarbejder alles ønske om at reducere forbruget af fossile brændsler og CO2-udledningen. Det er svært at forstå.
Sværindustrien kan heller ikke bare lige omlægge sit energiforbrug ved at knipse med fingrene. Der er tale om meget store anlæg og meget store investeringer. Dertil kommer, at det indebærer betydelige udfordringer for styringen af proces og kvalitet. At spare energi er en proces, der tager tid, men industrien bruger store ressourcer herpå, fordi der er penge i det.
Globalt forskes der også meget i, hvordan man kan reducere energiforbruget såvel teknologisk som kemisk, men igen: det er en proces, der tager tid.
Tommelskruer?
Man kan hævde, at industriens motivation for at investere i renere teknologi ville øges, hvis den skulle købe alle sine CO2 kvoter, for så ville prisen på 1 tons kul, petcoke eller olie reelt stige mellem 350 og 500 kr. afhængigt af markedsprisen på CO2.
Påstanden ville være korrekt, hvis alle lande var underlagt samme restriktioner, men sådan er det ikke.
Merudgiften til CO2-kvoter kan industrien kun vælte over på priserne, og så åbnes der for import af billig cement fra lande, hvor industrien ikke er underlagt de samme restriktioner, og hvor der udledes mere CO2 pr. tons cement (bl.a. fordi der ikke er de samme affaldsmængder til rådighed).
De fleste cementfabrikker i Europa ejes af multinationale selskaber, og deres investeringer drives ikke af nationalsentimentale hensyn. Så hvis fabrikkerne i Europa sættes ud af spillet pga. konkurrenceforvridende afgifter, vil kapitalen søge hen, hvor den kan få et afkast, og det er til landene med færrest restriktioner.
Det er logik for høns uanset race. Jeg tror sågar, det også er logik for regeringschefer. Man kan med væmmelse vælge at kalde logikken for “tommelskruer”, men havde EU valgt at sætte tommelskruer på industrien, havde man reelt valgt at øge den globale udledning af CO2 og den globale opvarmning.
Så det er ikke så ligetil. I sidste uge brugte jeg to dage på at besøge cementfabrikker i Tyskland, hvor man er langt fremme med brugen af alternative brændsler. Det blev til mange timer på motorvejene. Trafikpropperne og de kilometerlange køer af biler ved Essen og Dortmund var et tankevækkende syn. Bag hvert rat sidder en vælger.
Jeg holder julefri i morgen mandag, men på tirsdag er det meste af min dag afsat til projektet med at øge virksomhedens brug af alternative brændsler. Det kører videre, CO2-kvoter eller ej.
/Eric