På P1’s hjemmeside kan man nu høre et sammendrag af de mere end 5 timers radiodokumentar, som indbragte Jesper Tynell Cavlingprisen 2009.
Jesper Tynell fik prisen for sin afdækning og dokumentation af urent trav i Beskæftigelsesministeriet, da Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister. Det var ulovligheder, vildledning af Folketinget m.m.
Vil man høre alle indslagene i fuld længde, er det også muligt via P1’s hjemmeside.
Ufatteligt hvad denne regering, samt den under AFR’s ledelse, er sluppet afsted med.
Havde det været en hvilken som helst anden bogstav sammensætning, der sad i regering, havde skandaler af denne art, ført til at et samlet folketing havde krævet ministerens afgang, og formentlig hele regeringens.
Jeg mener, – vi taler om brud på grundloven!.
Tilsyneladende er der ikke den store interesse fra andre medier, til at stille ministeren til ansvar, og DF er vel så skræmt ved tanken, om at ‘blive sat udenfor døren’, at de æder alt.
Det kunne være interessant at høre, hvorfor man tildeler Jesper tynell, – en fortjent hæder, uden at følge op på hans grundige arbejde i andre medier?.
Du har ganske ret i, at andre medier har udvist forbløffende tilbageholdenhed. Lene Espersens usandheder og ferie var badevand mod Hjorts cocktail, men fik langt værre medfart.
Du har fuldstændig ret Erik: jeg kan ikke døje ustraffet foragt for ansvar og retskaffenhed, og når foragten ledsages af arrogance, gør det ondt værre.
Min retsbevidsthed havde det derfor også fremragende, da Brixtofte fik sin dom, omend jeg i dag hælder til, at det måske skulle have været en behandlingsdom.
Desværre tror jeg ikke, du har ret i, at den nuværende post bliver Hjortens sidste på CV’et. Iflg. regeringen er det jo nærmest landsskadeligt at trække sig ustraffet tilbage i en alder af 62 (plus minus et par stykker), hvis man stadig kan være til fare for sine omgivelser.
Men lad endelig sandet i timeglasset være kviksand.
Man(d) fornemmer tydeligt blogejerens aversion mod den trinde tidl. beskæftigelsesminister, nu finansminister alias “Hjorten”. Denne magtfuldkomne politiker er en profil, der er med til at skabe begrebet “politiker-lede”. Monsieur Eric´s aversion er ikke enestående. Selv den trinde eks-beskæftigelsesministers hund løb bort fra ham for et par år siden og trods efterlysninger blev den aldrig fundet.
Mon ikke finansminster-jobbet bliver hans sidste post på CVet, som han (desværre) ikke behøver at postere på AF-siden af aldersmæssige grunde. Sandet i hans erhvervsmæssige timeglas rinder ud; senest ved næste valg.