At vælge rejsemål kan være svært. Skal man prøve eventyret og risikere skuffelse, eller skal man rejse til det kendte og trygge?
Nogle rejser for at opleve nye steder og nye eventyr. De bliver ”høje” af det uprøvede, og med samlermani glæder de sig over hver ny nål, de kan stikke i verdenskortet.
Andre vender tilbage til den samme plet år efter år. De holder af trygheden ved det kendte og ved, at her får de en god oplevelse. De er så at sige forsikret mod skuffelse, men også mod endnu bedre oplevelser!
Cefalù på Siciliens nordkyst
Vi har et ben i begge lejre, og det er sådan lidt op og ned, om vi vælger at vende tilbage eller prøve noget nyt.
Hvor jeg fantaserer om det nye og “feriens Shangri-La”, er fruen mere ”fornuftig” med hang til det garanteret velbehagelige.
Det er en god kombination. Eventyrlysten har aldrig givet gedigne skuffelser, og uden den havde vi aldrig fundet de dejlige steder, vi ynder at gense.
Det er næsten som med bøger. Man må læse noget nyt en gang imellem. Man risikerer at blive skuffet, men risikoen kan selvfølgelig reduceres ved forfattervalg osv.
Nogle bøger bryder man sig ikke om, andre er okay, og så er der de rigtigt gode bøger, man kan læse igen og igen.
Giardini Naxos med udsigt til Taormina og Castelmola i højderne.
På den nys overståede ferie på Sicilien, var Cefalù en ny bog. Den var velskrevet og havde flotte billeder, men vi læser den næppe igen.
Den sidste uge i Giardini Naxos var genlæsningens glæde. Bogen er måske knap så flot som Cefalù, men den har æselører ved alle vores yndlingspassager.
De næste to rejser bliver også genlæsninger: Telendos i sensommeren og senere en antivinterkullertur til Tenerife.
Men næste år går turen til feriens Shangri-La! – Tror jeg.
@ Hanne
Det er det også! Hils Nikos (George’s Restaurant) fra mig.
Jeg må til Telendos! Det lyder som paradis på jord.
@ Erik
Jeg tror egentlig ikke, at der findes ét “feriens Shangri-La”. Jeg tror der er flere, som hver især dækker forskellige behov og ønsker. Og i sagens natur ved man nok aldrig, om ikke der findes et sted, som i endnu højere grad lever op til prædikatet, og det er jo netop det, der pirrer eventyrlysten.
Nu er det tænkeligt, at vi er blevet mætte af den diminutive græske ø Telendos, når vi har været der 12 dage senere i år, men ellers er det nok stedet, som (endnu) bedst lever op til prædikatet “afslapningens Shangri-La”. Naturskønt, venligt og med fredfyldt snegletempo. 1 vej og ingen biler. Mange ville sikkert kede sig ihjel, men vi gør ikke. De små ting antager blot større proportioner.
I min fantasis dovne horisont har jeg dog stadig en luftspejling af et syditaliensk fiskerleje med få turister og et osteria med himmelsk mad, som værten anbefaler netop i dag.
Det vil vi måske søge næste år i maj. Vi får se.
Kan kun give blogejeren ret i, at den ideelle ferieform er en blanding af kendt og ukendt. Ganske som med bogeksemplet og ikke mindst i livet, hvor det kendte (=trygge) blandes i mere eller mindre passende – og ikke mindst varslede – doseringer af nye og ukendte oplevelser på livets vej.
“Feriens Shangri-La” er jo også et individuelt begreb. Læseren ser frem til at læse om blogejerens opfattelse af dette ;-).
Som personlig addition til indlægget kan oplyses, at kommentatoren hvert år siden 1964 har besøgt et nyt land, område eller by; hertil kommer trofasthed mod mange kendte spots….jovist…..den rigtige kombination :-)))!