Miljøministeren vil indføre afgift på regnvand for at få mere grundvand og spare udgifter til kloaknettet. Siger hun.
Nedbøren stiger med op til 30 % pga. klimaforandringer, og det vil forværre problemerne med et kloaknet, som har været misligholdt i årtier, og som i bogstavelig forstand er til rotterne.
Miljøministeren har derfor fået den idé, at parcelhusejerne skal betale afgift af det regnvand, som ledes til kloakken fra tage og befæstede arealer. Afgiften vil motivere folk til at bygge nedsivningsanlæg og dermed også hjælpe på de skrantende grundvandsreserver, siger hun.
Lyder det gennemtænkt? Er der behov for mere grundvand, hvis nedbøren stiger med 30 % ?
GEUS under Miljøministeriet (!) har konkluderet (og nu generaliserer jeg), at bortset fra på Sjælland vil grundvandsstanden stige, når vi får mere nedbør. Nogle lavtliggende områder vil sågar blive uegnede til landbrug.
Der vil altså være områder, hvor man absolut ikke ønsker mere grundvand, og det er vel heller ikke givet, at vandet har den ønskede kvalitet, hvis det først har rengjort en større by.
Det bebyggede/befæstede areal er selvfølgelig større i byerne end landsgennemsnittets ca. 10 %. Det øgede pres på kloaknettet er derfor et reelt, men regionalt problem.
Nedsivningsanlæg koster iflg. Politiken fra 15.000 til 25.000 kr., så for samtlige 1,2 mio. parcelhuse i Danmark kan man bruge 18 – 30 mia. kr. på huller i jorden, som i øvrigt skal godkendes af kommunen.
Hvem skal i øvrigt betale for de 1,2 mio. flowmålere? I dag betales afgifterne af det målte forbrug ind i huset, men hvis der også skal svares afgift af regn- og smeltevand, skal det vel måles?
Hvor jordbunden er leret (som i Københavnsområdet), eller hvor grundvandsstanden er høj, fungerer nedsivningsanlæg dårligt, og nogle steder skal man altså bare til lommerne og betale afgiften. Det regner mere i syd end i nord osv.
En landsdækkende afgift løser kun ét problem, og det er finansieringen af det forsømte kloaknet. Afgiften er bare en ny skat i grøn forklædning – en rigtig sommeragurk.
@ Perwin
Dine spørgsmål går lige til benet, og som du selv mere end antyder, er problemet nok kassetænkning. Var jeg i mit vrisne hjørne, ville jeg nok sige, at det var tænkningen som sådan, det kniber med.
Er det rimeligt….
….at det er parcelhusejerne, som skal finansiere fornyelsen af Danmarks kloakker?
Regnvandet render jo ikke kun i kloakken fra arcelhustage. Det gør den fra alle befæstede og bebyggede arealer.
Bør en fair ”regnvandsafledningsskat” så ikke tilfalde hele Danmarks befolkning uanset boligform?
En fair ordning må vel indbefatte alle hustage og befæstede arealer, og hermed gælde for virksomheder, etageejendomme, parcelhuse, sommerhuse, statslige og kommunale bygninger, befæstede grunde som f.eks. parkeringsarealer osv.?
Og tænk hvis nu….der i dansk politik blev fokuseret på, at OPMUNTRE den danske befolkning til at lede regnvandet uden om kloakken, i stedet for at straffe landets parcelhusejere med en regnvandsafledningsafgift.
Tænk hvis miljøministeriet betragtede regnvandet som en ferskvandsressource, og tilbød vejledning i alternativ regnvandshåndtering, som f.eks. regnvandsopsamling fra hustage til anvendelse for toiletskyl og tøjvask.
Det er kommunalbestyrelsen, som giver tilladelsen til, at opføre et anlæg for lokal afledning af regnvand (LAR).
Forbrugerne betaler en vandafledningsafgift, altså en afgift for at få bortskaffet og renset husholdningsspildevand, og det kan derfor være et dilemma for kommunerne at give tilladelserne til at opføre LAR-anlæggene. Vandforbruget måles nemlig ved vandindtaget og ikke vandudledningen. Suppleres vandforbruget med regnvand, lander der færre penge i kassen.
Ved lokal afledning af regnvand mindskes belastningen på afløbssystemet og på rensningsanlæggene, der sker færre overløb fra forsinkelsesbassiner og rensningseffekten på rensningsanlæggene forbedres. Måske ”man” kunne overveje, at fordelene ved lokal afledning af regnvand er så store, at det er vigtigere en at indkassere penge for vandafledningen? 🙂
@ Ellen
Der bliver ikke tale om flowmålere. Afgiften beregnes sikkert efter størrelsen på tag og befæstet areal. I stedet for de van(d)vittige bortforklaringer var det mere reelt (og billigere) at hæve ejendomsskatten og sige, som det er, at der mangler penge i kassen til kloaknettet:
“Sorry folks, de sidste mange år har vi brugt kloakafgiften til alt muligt andet end kloakker, så nu må I til lommerne!”
Haha – kloaker, der er helt til rotterne 😀
Du stiller en hel del meget gode spørgsmål, og dine egne indirekte svar er nok de allerbedste. Vi mangler generelt ikke vand i DK, men selvfølgelig trækker de store byer kraftigt på grundvandet, hvilket vi f.eks. mærker hos os, hvor Kbh. har boringer, og hvor vi af den årsag ikke må vande med slange, for så får Kbh. ikke vand nok. Det er i og for sig helt i orden, men det er det så ikke alligevel, når man erfarer, at i Københavns omegn og dermed i kolonihaverne, er det ikke forbudt at vande med slange. SÅ bliver jeg en anelse eddikesur.
Og som du siger: man er da nødt til at sætte målere op, hvis man skal måle regnvand.
Det er i det hele taget det mest tåbelige forslag, jeg har hørt i nyere tid.
Find dog en måde at bruge regnvandet på en mere direkte måde; f.eks. til brug til toiletskyl – det må der simpelthen være nogen, der er smarte nok til finde ud af. Tænk på, hvor meget vandværksvand, det ville spare.
@ Søren
Om vandene så stiger 14 meter (kortets max), kan jeg sidde tørskoet på min terrasse og nyde den nye havudsigt og tanken om, at grundværdien er steget væsentligt mere end vandene 😎
Alle de relevante spørgsmål du stiller har jeg ikke lige et bud på. Men jeg har et link fra DR, der prøver at give svar på, hvad der sker, hvis vandstanden stiger:
http://www.dr.dk/Tema/vandetstiger/index.htm
Prognosen siger ½ meter de næste 100 år. Andre mener det vil gå hurtigere. På danmarkskortet i linket kan du hæve vandstanden og se, hvor mange meter den skal stige, før den rammer din hoveddør.
Du ønskes en god lørdag 🙂