Hvis man afslører sig som inkarneret cyklist i et selskab af bilister, skal man ofte stå til ansvar for andre cyklisters påståede lemfældige omgang med landets færdselslove. Det er selvfølgelig ikke retfærdigt, og man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i glashus.
Jeg har de sidste mange år, når det bliver tid at tænde cykellygterne om morgenen, på min tur til arbejde talt lygtefejl hos både de 2-, 4- og mange-hjulede trafikanter, og her fører bilisterne stort. Et sted mellem hver fjerde og hver tredje bil/lastvogn har forkert lygteføring – og min statistik tæller ikke blinklys med. Cyklister uden lys er så sjældne, at der kan gå uger imellem, at jeg ser én.
I de lyse timer kigger jeg efter bilister, der taler i håndholdt mobiltelefon. Her er gennemsnittet 3 på min korte – ca. 3,5 km og ca. et kvarters – cykeltur. Hvis man ganger op til hele dagens længde og landets samlede vejnet samt kompenserer for, at jeg kun har talt de helt sikre med (det kan ofte være svært at se ind i en bil i fart), så giver det et meget skræmmende billede på bilisters uopmærksomhed i trafikken.
En af mine værste oplevelser er fra en regnfuld novembereftermiddag, hvor en hyrevogn kommer bragende ud over en stribe hajtænder, lige som jeg passerer. Jeg undviger med et stort sving ud på kørebanen, ryster en bevantet næve af chaufføren og fortsætter så.
Ganske kort tid efter skærer samme hyrevogn ind foran mig og stopper, så jeg også må bremse og hoppe af. Chaufføren ruller vinduet ned og spørger, om det var en fuck-finger, jeg gav ham lige før, for det var nemlig ulovligt!
Hermed afslørede manden sig som et fjols såvel som en ignorant, hvilket jeg foreholdt ham på min sædvanlige, høflige facon. Ordet ”klaphat” optrådte, så vidt jeg husker, et par gange.
/Helle
Jeg kan kun ryste beklagende på hovedet over visse af mine medbilister, som kan udvise en yderst beklagelig trafikkultur. Den chauffør var da en topmålt idiot.
Dernæst må jeg smile over den evindelige ‘krig’ mellem cyk- og bilister – den slutter vist aldrig, og alle kan altid finde gode eksempler på modpartens elendige opførsel.
Endelig vil jeg sige, at jeg erkender og accepter (under protest), at mobiltelefonsnak er forbudt under kørsel, men jeg synes det er noget pjat, for der er flere ting, der distraherer lige så meget eller mere, men som ikke er forbudt. Jeg må f.eks. gerne skifte CD til min lydbog, hvilket indebærer, at jeg både skal tage den forrige ud og sætte den tilbage i hylsteret, for derefter at tage den næste ud af sit hylster og sætte den i afspilleren.
Der er heller intet, der forbyder folk at have et mindre diskotek i bilen og lede grundigt blandt mulighederne til det næste nummer.
Vrælende børn, der taber sutten, som mor leder efter bag førersædet under kørsel, er heller ikke forbudt.
Man må gerne både tale og skændes med sine passagerer.
Man må gerne lægge makeup (der står i hvert fald ikke, at man ikke må…)
Jeg kan forstå, at det er forbudt at skrive tekster på mobiltelefonen eller surfe på internetet f.eks., men at tale i den er ikke mere distraherende end så meget andet.
Til allersidst: Jeg har set langturschauffører se fjernsyn, mens de tager den ned af de tyske motorveje! Skal dog ikke kunne sige, om de bryder loven, eller de bare er tåbelige.