Når en storkunde rømmer sig, virker det på forsikringsselskabets sagsbehandling. Hastigheden går fra 0 til 100 på ingen tid.
Som jeg skrev forleden, var min tålmodighed med forsikringsselskabet Chartis brugt op. Jeg bad cykelsmeden om at reparere cyklen, som forgæves havde ventet tre uger på et nik fra forsikringsselskabet.
I går sendte jeg så en mail til Chartis. Jeg skrev, at jeg intet havde hørt fra dem i tre uger, at jeg ikke kunne vente længere og gerne ville vide, hvilken adresse jeg skulle sende regningen til.
Jeg rekapitulerede også sagsforløbet: Hvornår jeg blev kørt ned, hvornår skaden blev anmeldt, hvor mange gange Chartis havde sagt, at de ikke havde fået nogen anmeldelse, hvornår de havde fået overslaget fra cykelsmeden, hvornår jeg havde rykket dem osv.
Ikke noget med harmdirrende adjektiver. Når kendsgerninger taler deres klare sprog, er nøgtern faktakommunikation meget stærkere.
Jeg sendte selvfølgelig mailen cc til Jorton (hvis bil kørte mig ned) og LeasePlan (hvor Jorton leaser bilerne) og skrev, at de sikkert havde en interesse i at vide, om deres ansvarsforsikring dækkede.
Reaktionen
I dag ringede Jorton til mig og beklagede forløbet. De havde ringet til Chartis og rømmet sig (min omskrivning), og jeg ville blive kontaktet af hr. NN fra forsikringsselskabet.
Umiddelbart efter var NN i røret med en blues fra de varme lande om grunden til forsinkelsen. Jeg tror ikke et øjeblik på historien, men nu var der ingen ende på alt det gode, de ville gøre.
Skulle jeg ikke have erstatning for personskade? Tabt arbejdsfortjeneste? Eller i det mindste for ødelagt tøj?
Jeg skal bare have cykelsmedens reparation betalt, sagde jeg. Jeg sagde ikke, at væmmelse vist ikke kan takseres.
Men det var nu pænt af målgruppen at rømme sig.
Relateret:
Godt at du får dine penge, og at den sag kan blive bragt ud af verden. Det burde bare ikke være nødvendigt at skulle have en så lang en tålmodighed, som du her måtte udvise. Mange havde sikkert givet op, og så havde selvskabet scoret gevinsten, og du havde dermed bidraget til et lidt pænere årsregnskab.
Det med CC kender jeg godt, og normalt bliver jeg så irriteret, når folk på arbejdet skriver mails til mig CC en eller anden, for jeg synes, der i det ligger en vis forventning om, at ellers svarer jeg nok ikke. Sandheden er, at jeg svarer på alle mails og gør det ret hurtigt. I dit tilfælde var det den rigtige CC-modtager du valgte, og det var måske netop det, der satte gang i det hele. Utroligt at det skal være nødvendigt.
Ja, der sendes for mange mails til for mange. Her brugte jeg cc helt bevidst i håbet om at firmakunderne kunne agere løftestang, og det gjorde de heldigvis.
Sagen har gjort mig glad for at være kunde hos ALKA. De meget få gange, vi har haft brug for forsikringen, har der aldrig været det mindste bøvl, og sagerne er blevet ekspederet kvikt.
At forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, automekanikere m.fl. ligger langt nede på den gyldne troværdighedsliste, tæt på bunden, kan ikke overraske.
Erstatning for ødelagt tøj. Håber ikke, at der skete den elskede estiske tophue noget. Den kan dårligt erstattes – selv ikke af det globale Chartis!
Foråret så (ekstremt) sagte kommer – meget snart i Roma! 🙂
Nej, det kan ikke overraske, og sager som denne bidrager til selskabernes tvivlsomme ry. Og nej, mit tøj tog ingen skade, og tophuen end ikke rørte asfalten.
Det er vist set før. Ikke fordi det bliver bedre af det, men man kunne få den onde tanke, at de først prøver at tie sagen ihjel.
Det med nøgne facts er helt rigtigt… men kan jeg eventuelt lige få givet den en drejning over i bare den mindste smule ironi, har jeg det gerne selv lidt bedre 😉
Endelig er den med CC også en, vi kender alt for godt. Chef beder mig om at finde ud af dette eller hint ( 😉 ), og jeg skriver og spørger og jeg skriver igen og spørger igen og jeg rykker – igen – for svar. Til sidst kapitulerer jeg og sender jeg et “Hvordan går det med…?” med CC til chefen, og der er svar på 5 nanosekunder.
Jeg bliver lidt mere end en anelse irriteret, men sådan er det åbenbart bare…
Du har ret i, at man selv får det lidt bedre, hvis man kan få luft med harme eller ironi, men det rent faktuelle slår stærkere i skriverier af denne karakter.
Jeg må indrømme, at jeg kaldte deres sagsbehandling langsommelig, men det er ret beset faktuelt.