Hvad der end sker i det nye år

2012 byder på fremskridt. Hvor julen i 2011 var en arbejdsgiverjul, falder juleaften i år på en mandag. Skærtorsdag er dog stadig en torsdag.

Kirketårn

Kirkemødet i 325 har stadig konsekvenser

Du skal arbejde en dag gratis i februar, hvis du er månedslønnet, men til gengæld skyder skudåret juleaften frem til mandag, og det er unægtelig et fremskridt for de fleste.

Skærtorsdag falder dog stadig på en torsdag, selvom påsken aldrig kan falde til ro. Det er konsekvensen af kirkemødet i Nicaea år 325, hvor man besluttede, at påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Man skal vist frem til vore dages dagpengeregler for at finde noget, der er lige så kringlet. Hvis et vist parti i folketinget vidste, at det rod blev besluttet i den by, som nu hedder Ìznik og ligger i Tyrkiet, måtte kirkeministeren nok stå skoleret i spørgetiden.

Det var vist ved samme kirkemøde, man afgjorde den store fadderskabssag, men alt for sent til at Jomfru Maria kunne kræve børnepenge af ham, du ved nok, som har haft så stor betydning for vores tidsregning.

Og apropos regninger, så har jeg købt flybilletter til Italien i forsommeren. For uanset om smøgerne kommer bag røgslør, eller om e-uroen kulminerer med kollaps, ligger det fast, at vi igen holder ferie på Sicilien.

Vi små mennesker har hverken indflydelse på højtidernes placering eller finansmarkedets hysteriske vanvid, men vi kan i nogen grad forme vores egen tilværelse, og står det til mig, bliver det langt hen ad vejen same procedure as last year.

Postkassen kom op i dag, og så må det andet sejle, som det bedst kan.

 

7 tanker om "Hvad der end sker i det nye år"

  1. Jytte Poulsen

    Ups, jeg har vist ikke rigtigt styr på det.Jeg ville have skrevet noget mere, men kom til at sende for tidligt.Som Erik og Helle, har vi her i husholdningen et rejsegen.Vi skal på bustur til Irland i 12 dage, som vi selvfølgelig ser frem til.

    Jeg kan ikke undlade at komme med et nysgerrigt spørgsmål.Vi er kat-o-maner her i huset ( vores selvopfundne ord for at være glade for katte ), så vi må simpelthen vide, om I har fået besøg af Tot, efter I er kommet hjem fra Tenerife ? Vi har fulgt med i dine beretninger om Tot, og vi håber, at han er i god behold – enten hos jer eller hos hans ‘ rigtige ‘ familie, skønt det ville fryde mig, hvis han fik fast ophold hos jer. 🙂

    Svar
    1. Eric

      Lyder spændende med busturen!

      Tot er i god behold. Han dukkede op nogle dage efter hjemkomsten, men det er et problem. Vi har omhyggeligt holdt det på “visitplanet,” selvom han gerne vil flytte ind, for han er savnet hjemme. En dag kom de og spurgte, om han var hos os, og det var han jo – mageligt henslængt i en stol. På hjemturen undslap han og bankede på vores bagdør.

      Det er lidt kompliceret, og vi er i tænkeboks. Han dukker op glubende sulten om morgenen, og vi kender ham efterhånden godt nok til at vide, at det er fordi der ikke er morgenmad hjemme. Og så prøver han (forgæves) at gemme sig, så han ikke bliver smidt ud, før vi tager på arbejde.

      Omvendt kommer han ikke til eftermiddag/aften mere, så dér må han blive fodret af hjemme. Vi prøver for tiden en strategi med kun at fodre ham (spartansk) udenfor, men han vil stadig gerne ind i varmen.

      Det er kompliceret. Han er ikke vores kat, men vil gerne være det. Vi er i syv sind.

      Svar
  2. Jytte Poulsen

    Spændende er det, hvad der kommer til at ske i det nye år, hvad angår ind/-udland, vejr og vind, politik, arbejde, rejser o.s.v., ja man kan blive ved i én uendelighed.

    Svar
  3. Donald

    Englænderne er faktisk ret praktiske 🙂

    Jeg har ikke problemer med at påsken flytter sig, det synes jeg da egentlig er charmen ved forårets fridage, men jeg er ked af at påsken altid falder på en søndag. Heldigvis har danskerne indført Skærtorsdag som fridag, og så kunne man (de fleste steder) lige så godt tage mandag, tirsdag og “Askeonsdag” med.

    Men hvad er det for noget med den store fadderskabs-sag? Jeg synes der står i biwelen at Josef og dermed Jesus nedstammer fra David. Den slags slægtsforskning er så interessant på en helt anden måde, når man har det lidt på afstand og ser det sammen med opdagelserne af jordens historie, astronomiens opdagelser og så videre. – Dermed opdager man det skred, der har været i synshorisont gennem de sidste par hundrede år.

    Det, der stadig kan få mig til at undrende spørge: Hvad skete der? – det er at vi i Europa/USA åbenbart har haft en øjenåbner omkring 1789, som gjorde iagttagende videnskab til vinder og økonomien til dens bisidder – og på godt og ondt sendte Jomfruen på pension.

    Svar
    1. Eric

      Hvad der skete i 1789? Tja, den franske revolution og valget af George Washington som Amerikas første præsident havde måske noget at sige. Det var i hvert fald store begivenheder, som sendte fortiden på pension, og måske jomfruen fulgte med.

      Det, jeg kalder “fadderskabssagen,” går på, at man på kirkemødet vistnok vedtog endeligt, at Jesus var Guds søn; men måske har jeg misforstået noget pga. manglende interesse for substansen – ligesom jeg ved, at der er en TV-serie, der er vild med dans. Der står mere om fadderskabssagen her.

      Når et ældgammelt kirkemøde interesserer mig, er det mest fordi, at beslutningerne stadig har betydning for vores sekulære hverdag, uden at nogen stiller spørgsmål til fornuften heri.

      Svar
  4. Ellen

    Det er også den rigtige indstilling: business as usual. Hvis flere gjorde det, var krisen måske slet ikke så stor endda – hvem ved?
    Jeg er også en af dem, der er ret glad for, at det er skudår i 2012, så julen kan blive lidt venligere mod os.
    Vi kunne lære noget af England: hvis en af juledagene (eller begge) falder i en weekend, får de den/dem som ekstra fridag(e) mellem jul og nytår. Det samme gælder for nytåret, så i UK har de to fridage mere i denne jul end vi har.

    Svar
    1. Eric

      Yep, business as usual indtil omstændighederne tvinger os til noget andet. Hvis man lægger alle sine æg i den kurv, der hedder “frygt for fremtiden” (eller lignende), får man aldrig omelet.

      Jeg kendte ikke den engelske praksis, du nævner. Hvor sympatisk!

      Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *