KL foreslår i dag en række reformer af arbejdsmarkedet, og udspillet er særdeles god underholdning, hvis man læser det med de rette briller.
Jeg har lige spurgt Den Danske Ordbog, hvad velfærd er for en dims, og fik flg. svar:
”en persons eller gruppes sundhed, lykke og trivsel, især med hensyn til materielle goder og social tryghed”
Jeg kom nemlig i tvivl, da jeg læste Kommunernes Landsforenings (KL) udspil til arbejdsmarkedsreformer, som (iflg. KL) kan sikre velfærden. KL definerer ikke velfærd, men da kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge o.l. får en bredside, er det nok nogle andre gruppers lykke og trivsel, de har i tankerne.
KL går til stålet, og førtidspensionen er en af de ting, som skal reformeres:
”Førtidspension må ikke blive en permanent ydelse for personer, som reelt kan eller vil få mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet senere i livet. Derfor skal tildeling af førtidspension være den absolut sidste udvej, når alle andre alternativer har været afprøvet.”
Og det står jo i skærende kontrast til gældende praksis, som beskrives på borger.dk:
”Du kan ikke få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.”
Bag reformforslagene ligger også banebrydende nye synspunkter:
”Borgere med fuld arbejdsevne, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.”
Endelig nogen der tør sige tingene rent ud. Stå så til rådighed, I dovne slyngler!
Hallooo! Jorden kalder!
Det skal også kunne betale sig at arbejde:
”I dag reguleres overførselsindkomsterne hvert år med satsreguleringsprocenten, der er bundet op på lønudviklingen på DA-området. Lønudviklingen er typisk højere end inflationen, og på den måde får modtagere af overførselsindkomst årligt forbedret deres købekraft som følge af, at de der er på arbejdsmarkedet har sikret sig en lønfremgang.
Hvis overførselsindkomsterne i højere grad afspejlede den almindelige prisudvikling i samfundet (inflationen), ville modtagere af overførselsindkomster få sikret en uændret købekraft, samtidig med at det økonomiske incitament til at komme i arbejde, gradvist ville blive forstærket.”
Hvordan er det nu lige, at reallønnen har udviklet sig siden finanskrisen? Nå jo, det står der jo også senere:
”Den moderate udvikling i de danske lønninger de senere år og forventningen om begrænsede lønstigninger i de kommende år vurderes at indebære en lille forbedring af lønkonkurrenceevnen.”
Arbejdsgiverdansk kan være svært at forstå, og det er måske grunden til, at redaktøren ikke fangede selvmodsigelsen. I oversættelse står der jo, at reallønnen er raslet ned og vil fortsætte kursen de kommende år.
Vi skal arbejde mere, og KL viser med en graf, at der er lysende eksempler til efterfølgelse. Fx er arbejdsugen længere i både Spanien og Portugal. Af en eller anden grund er Grækenland ikke med. Grækerne har ellers den længste arbejdsuge af alle i EU.
KL’s udspil handler mest om, hvordan arbejdsudbuddet (altså hænder til rådighed) kan øges, når arbejdsstyrken ad åre skrumper ind, og det kan ikke gå hurtigt nok – at øge arbejdsudbuddet altså.
KL forventer åbenbart, at vi snart får fuld beskæftigelse, og det tænder en fakkel af håb.
Jeg takker KL for god underholdning og ikke mindst håbet om fuld beskæftigelse. Hvor ikke andet er angivet, er alle citater fra KL’s udspil.
Du godeste. Den gamle “Ih, hvor er det kommunalt” holder stadig vand.
Ja, det må man sige.
Set fra denne digitale tilskuerplads handler KLs (og ikke mindst formandens) mange ord om noget så enkelt som “positionering” ifm. de kommende reformer (læs: nedskæringer/tilpasninger).
KL har ikke tidligere tiders magtfulde position med en stærk formand og ikke mindst stærke direktører (blogejeren skal spares for nærmere forklaring), der under 10-års borgerlig styre fik nogle skud. Men den stadig magtfulde organisation vejrer (ligesom LO) morgenluft med en katastrofal svag og uprøvet regering.
Samtidig fornemmes en strategisk positionering fra formanden. En Nyrop-opfindelse fra 1990erne med et absolut godkendt socialdemokratisk CV. Samme 57-årige ingeniøruddannede, Horsens-borgmester Jan Trøjborg deltager – måske – i det sælsomme lotteri, der hedder “alternative formandskandidater”, når/hvis Helle Teflon-Schmidt (undskyld Thorning-Schmidt) kun får en kortere periode i Statsministeriet og måske efterfølgende i dette årti finder sig (bedre?) tilrette i EU eller tilsv. internationale fora.
Lykkes forårets særdeles komplicerede 3-parts forhandlinger, står Mette Frederiksen meget styrket. Lykkes de ikke, venter Wammen og måske KL-formanden i kulissen. Enhver socialdemokrat, herunder skin-socialdemokrater som lille Møver, kender nøglen til fortsatte bløde sæder i miljørigtige regeringsbiler: Vækst og stigende beskæftigelse. Om det betyder beskæringer i overførselsindkomster, bliver pakket pænt ind.
Men jeg kan naturligvis tage helt fejl…..ros til blogejeren for god “underholdning” som altid. 😉
Det er vanskeligt at skelne mellem politisk positionering og politisk inkontinens. Frem for at øge arbejdsudbuddet synes mange nok, at jobudbuddet har højere prioritet på den korte bane. Det andet, hvis det når så vidt, er der flere løsninger på.
KL’s udspil er verdensfjernt og ideologisk syltetøj med knald i låget (“de SKAL stå til rådighed”) og som sådan ganske underholdende. Man må håbe, at regeringens udspil har flere argumenter med ben på jorden og i næsen, men jeg frygter det værste.