Så har jeg bundet en sløjfe på historierne fra Kos og Telendos, sep. 2012, og man kan se fotos og drømme sig væk fra kulden.
Der er ikke meget nyt for dem, der fulgte med her på bloggen, men nu er der en oversigt over historierne fra turen, så de samlet fremstår som en rejsebeskrivelse på linje med alle de andre.
Der er også et par sider med fotos, jeg har valgt ud. Billederne er alle taget med lommekameraet, for denne gang tog jeg ikke spejlreflekskameraet med.
Spejlreflekskameraet tager ellers de bedste billeder, men med computer, videokamera, opladere, kabler osv., kan der også blive for meget elektronisk pik-pak. Det fylder alt sammen, og det er et gedemarked, når man skal gennem lufthavnenes sikkerhedskontrol.
Men som altid var det en fornøjelse at genopleve turen i erindringen. Åh, hvor gad jeg godt være der endnu, men så lange ophold må vente til pensionen.
Og apropos pension er en af mine gode kollegaer gået på pension, og om en lille time skal jeg til reception, gravøl, afskedsfest, eller hvad vi nu skal kalde det. Det skal nok blive sjovt!
”Og ka’ du så huske dengang…?”
Jeg skulle bare drille lidt, for faktisk ved (selv) jeg godt lidt om, hvordan man målretter annoncer – det var derfor jeg undrede mig såre over at blive fortalt, hvor jeg kan finde mig en elskerinde!
Jeg vil så tale meget varmt for kompaktkameraer! Jeg kunne slet ikke undvære mit lille Lumix … gider ikke slæbe mig en pukkel til i udstyr. Det lader jeg John om.
Åh … pensionen. Ja, vi glæder os, gør vi. Bare tanken om de laaange ferier, der forhåbentlig kommer, kan jo gøre én helt syg af længsel.
Men Eric: Jeg synes det er smålummert, at jeg bliver tilbudt at finde mig en ny elskerinde gennem din annonce lige efter indlægget. Sådan en har jeg så afgjort ikke brug for, at du ved det! 😉
Men du er måske helt uden for indflydelse her? Det kunne dog være interessant at vide, hvor ‘nogen’ synes det var den annonce, jeg skulle se i dag …
Jeg er skam også meget glad for mit lille kamera, men til visse opgaver savner jeg dog det sidste kvalitetspift.
Uden at antyde noget (selvfølgelig) er det sådan med Googles annoncer, at de målrettes efter surferens interessesfære kortlagt ud fra “bevægelsesmønster,” medmindre man surfer “anonymt”. Jeg ser fx en annonce for en hotel-side eller for flodkrydstogter.
Jeg er ganske uden indflydelse, og på denne side kan du læse, hvilke oplysninger Google bruger til at vise dig annoncer. 😉
Et spejlreflekskamera tager ubetinget de bedste billeder, men det er stort at slæbe rundt på. Selv har jeg et lille Fuji ved siden af til altid at medbringe på farten, hvilket jeg aldrig får gjort. Det lille kamera kan rigtig mange ting, men menusystemet er simpelthen så kompliceret, at det er umuligt at finde det, man leder efter; men jeg er selvfølgelig godt klar over, at det er fordi jeg ikke har øvet mig nok.
For meget elektronisk pikpak er et mareridt i en lufthavn.
Ja, de små kameraer har så mange indstillingsmuligheder, at man kan blive helt bims. Næste gang tror jeg, at det lille får lov at blive hjemme.
Apropos din gode kollega og pension er der denne side.
http://www.aktivaldring2012.dk/
når du går ind under nyheder finder du den 28. september noget om dansk skoleskak, som jeg tænkte, at du måske ville læse 🙂
Hm, for mig lyder “aktiv aldring” som om, det ikke kan gå hurtigt nok, men tak for linket!
Ja vi slæber meget elektronik med rundt i verden.. og sikke en masse gode minder vi slæber med hjem.
Det er sandt, men hvor ville det være rart, hvis alle dimserne fx kunne bruge én og samme oplader. 😎