Tag-arkiv: Historier

Bodegakgak

Jeg har skrevet en håndfuld historier, noveller om man vil, som jeg hælder ud over læserne i den kommende tid. Jeg kalder dem ”Bodegakgak”.

Bodega

Historierne har det tilfælles, at scenen er et stamværtshus, en unavngiven bodega. En af personerne kalder ganske vist stedet for ”Mosehullet”, men det må han selv stå på mål for.

Og hvorfor har jeg nu gjort det?

Fordi det har moret mig, og tiden skal jo gå med noget, når det regner. Om der kommer andet og mere, vil tiden vise. Læg mærke til indlæggenes kategori – er kategorien ”Fiktion”, er det min advarsel til dig.

For at forebygge mytedannelser skal jeg måske sige, at jeg (bortset fra en cola på en københavnsk pub i marts) sidst besøgte et dansk værtshus i 2017, og det var til gravøl.

Og så skal det lige understreges, at enhver lighed med virkelige personer og hændelser er tilfældig, om end fantasien selvfølgelig næres af fortiden.

Den første historie har titlen ”Mådehold”, og den er næste indlæg efter dette.

Bodegakgak-historier:

/Eric

Ferien på Kos og Telendos

Så har jeg bundet en sløjfe på historierne fra Kos og Telendos, sep. 2012, og man kan se fotos og drømme sig væk fra kulden.

Græsk yoghurt med honning

Der er ikke meget nyt for dem, der fulgte med her på bloggen, men nu er der en oversigt over historierne fra turen, så de samlet fremstår som en rejsebeskrivelse på linje med alle de andre.

Der er også et par sider med fotos, jeg har valgt ud. Billederne er alle taget med lommekameraet, for denne gang tog jeg ikke spejlreflekskameraet med.

Spejlreflekskameraet tager ellers de bedste billeder, men med computer, videokamera, opladere, kabler osv., kan der også blive for meget elektronisk pik-pak. Det fylder alt sammen, og det er et gedemarked, når man skal gennem lufthavnenes sikkerhedskontrol.

Siden kan ses her.

Men som altid var det en fornøjelse at genopleve turen i erindringen. Åh, hvor gad jeg godt være der endnu, men så lange ophold må vente til pensionen.

Og apropos pension er en af mine gode kollegaer gået på pension, og om en lille time skal jeg til reception, gravøl, afskedsfest, eller hvad vi nu skal kalde det. Det skal nok blive sjovt!

”Og ka’ du så huske dengang…?”

 

Om miniferien i Rom

Så er der historier fra miniferien i Rom: Om falske betjente, eksklusiv shopping, busserne der holdt op med at køre, det forkerte tog m.m.

De ømme fødders by

De ømme fødders by

Det blev ikke til en rejsedagbog fra Rom denne gang, men derimod nogle historier og glimt fra turen.

Selvom vi bare tullede rundt det meste af tiden, var der oplevelser i rigt mål. For eksempel udsatte falske betjente os for et (mislykket) svindelnummer.

Vi genså Trastevere og dets museum, og hjemturen blev til historien om busserne, der holdt op med at køre.

Borsalinos hatteforretning var ikke lukket op endnu, da vi kom forbi lørdag morgen, og det samme gjaldt de øvrige luksusbutikker i Via Condotti og omegn.

Da vi skulle til lufthavnen for at rejse hjem, kom vi med det forkerte tog. Det er bestemt ikke en historie, jeg er stolt af, men jeg bringer den til skræk og advarsel, og når enden er god er alting godt.

Nå ja, og så er der også historierne om Peter Papegøjes mindeplade, museumsbesøg i regnvejr, hjemløse, restauranter m.m.

Du kan læse historierne her: Miniferie i Rom