Eller hvordan er det nu, det er? Sprogets faste vendinger og talemåder er under angreb, og Forsvaret har ikke forsvar på rede hånd.
Forleden var Frank Aaen (EL) i fjerneren i anledning af den ikke eksisterende video af danske soldater, som ikke overværede påståede overgreb mod irakiske civile.
Frank sagde, at forsvaret havde ”vendt det blinde øje til,” og med det mente han vel, at man har holdt kikkerten for det øre, man har stirret sig døv på.
Skeletterne vælter ud under gulvtæppet og kan ikke fejes ind under våbenskabet. Selv talemåderne er under beskydning, men Forsvaret er gået ned med det hvide flag, og den del af Hjemmeværnet, som ikke er i Afghanistan, står alt for vagt ved geværet.
Nogen burde forsvare de faste vendinger, ideomerne, men for min skyld kunne vi godt afskaffe den med, at angreb er det bedste forsvar. De senere år har vist, at den ikke holder i efterretten.
Man kan angribe Forsvaret for meget, men det er på sin vis som at gå over Aaen efter vand. Det egentlige ansvar for ørkenens synder hviler hos de politikere, som gjorde forsvar til angreb.
Hahahaaaaa for eftertiden vil jeg sætte kikkerten for det døve øre… mens rød stue leger videre.. 🙂
Løkke har den for det blå øje 😉
Det er ikke det, de ikke står ved det. Det er måden, altså, de ikke står ved det på…
– Og det gælder både politikere og forsvar.
…(Det er selvfølgelig også det, at de ikke står ved det)..
Og jeg tror, de ved det i Vedbæk.
Det er en giftig sag. Og helt sikkert ikke enkeltstående foreteelse.
Men det er nok nærmest, fordi det er blevet opdaget, at folk taber tråden ned i en skål metaformix.
Metaformix – hehe 🙂
Hov, altså: At diskutere om en video er blevet gemt af vejen er at fokusere på en detaille, der kan være nok så vigtig, men som kun er et symptom på et større problem. Det er som at spare på skillingen og lade daleren rulle.
Forsvaret har ikke gjort nogen god figur med arabiske oversættelser, fortielse og hvad ved jeg, men man fører ikke krig ridende på en hvid hest. Det vigtigste, som overskygger videoer m.m., er, at man (regeringen og dens flertal) besluttede at gå i krig.
Det er jo ikke altid, at man taler i rigtige sætninger med gode billeder, godt billedsprog. Men somme tider er de faktisk meget gode, disse billeder, selv om man ikke kan huske dem og kommer til at blande dem sammen.
Metaforer og idiomer er gode. Sprog er stærkt, når man opdager, hvor svagt det er.
Jeg undrer mig over, at journalister ikke sætter en ære i at lave gode metaforer, eller måske bare bruge de existerende med lidt fantasi. At forsvar er det bedste angreb er en talemåde, som er vendt på hovedet, en omvendt begrebsverden, som kan provokere fastlåste tanker.
Angående forsvarets chefer, som har vendt det døve øre til soldaternes klager må jeg sige at jeg er rystet over den måde debatten foregår – som om man i det civile har svært ved at fatte, hvad krig og invasion er. Det er at spare på skillingen og lade dalerne rulle. Det er at (hen)rette smed for bager.
I det øjeblik en overmagt besætter et land, har besættelsesmagten ansvaret for at oprette retsvæsen, politi, vandforsyning, el, pengeforsyning og madforsyninger i nævnte rækkefølge. De fleste steder skal det hele være igang inden 40 dage, hvis det skal nytte noget, og det betyder selvfølgelig at man er nødt til at bygge på existerende strukturer og så efterhånden luge de værste dobbeltagenter og svindlere ud af administrationen.
Det var mit tilskud til sprogbillederne. Håber du kan se en lysning forude 🙂
Hahaha – sagde han virkelig det? Nåmn, det har han jo nok fået ind med blodet 😀
Jeg var færdig af grin, da jeg havde læst dit andet afsnit …
… og læste det op for John.
Han klukker endnu.
Ja, det gjorde han, og Helle fangede den, hvorefter også vi fik et godt grin over fantasien med kikkerten for det døve øre. 🙂
Jeg synes faktisk, det er rigtig svært med de faste vendinger, idiomerne, for de bliver brugt forkert så tit, at det er svært at holde sig til den rette udtale. Jeg var da lige ved at stirre mig blind på din ‘forsvar er det bedste angreb’ eller rettere, jeg kunne ikke huske, hvordan det nu var det skulle være.
Faste vendinger er svære på alle sprog, fordi deres oprindelse ofte fortoner sig i det uvisse. Kikkerten for Lord Nelsons blinde øje kan dog dateres nøjagtigt.