For foden af Aalborgs Alpe d’Huez kørte en racercykel op på siden af mig, og fyren sagde: “Du er gonnok godt beskyttet!”
Jeg fører normalt ikke sadelkonversation med fremmede cyklister, men måske er det almindeligt sydpå, for dialekten var århusiansk eller måske fra Odder [Oijjer]. Både tiltalen og dialekten overraskede mig.
Men han havde jo lidt ret: 2 lygter både for og bag, cykelhjelm og neongul refleksvest. Som cyklist kan man ikke gøre meget for at beskytte sig, men ved at gøre sig synlig kan man mindske risikoen.
Det sagde jeg dog ikke, for på Aalborgs Alpe d’Huez skal man økonomisere med luften.
Så tilføjede han: ”Det ironiske er bare, at det som regel er de beskyttede, det går ud over,” og så trak han fra på den mørklagte racer.
Det svarede jeg heller ikke på. Hvorfor spilde luft på tåbeligheder? Der var to stigninger forude.
Man kan så fundere over, hvorfor nogen siger tåbeligheder til fremmede. Måske var det her et ubevidst behov for at besværge sikkerheden ved at køre uden lys og hjelm, som kom op i ham, da han så mig.
Jeg ved det ikke, og man skal heller ikke psykoanalysere enhver, som udstiller sit selvbedrag. Så fik man nok at gøre.
Det var dog en tåbelig bemærkning at fyre af, men fyren udtrykker vel bare sin egen mer eller mindre bevidste ønsketænkning?
Når det er sagt, må jeg indrømme, at jeg ikke ejer en cykelhjelm, og det har ganske rigtigt en vis sammenhæng med frisuren.
Til gengæld cykler jeg kun laaaangt ude på landet, hvor der er op til flere minutter til at opnå øjenkontakt med bilisten, der skal dreje til højre.
Og lykkes det ikke, holder jeg tilbage for ham. Jeg vil hellere holde på mit liv end på min ret.
At sætte livet over retten er vigtigt. Øjenkontakt er svær at opnå, når der er mørkt, men desto vigtigere er det at signalere sin hensigt og fx ikke køre frem mod hajtænderne i fuld fart og først bremse i sidste øjeblik. Det oplever jeg ret ofte.
Fra min arbejdsplads har jeg førstehåndskendskab til to personer, som er væltet på cykel og som har slået hovedet ganske alvorligt pga. manglende cykelhjelm. I begge tilfælde har det haft store personlige konsekvenser.
I et enkelt tilfælde er jeg selv blevet smidt af jernhesten og er landet med hovedet først. Heldigvis havde jeg cykelhjelm på, så det medførte ingen skader udover en smule såret forfængelighed.
Behøver jeg at sige, at jeg altid kører med cykelhjelm.
Vægtige argumenter, eller hårdtslående om man vil.
Jeg har aldrig ejet en cykelhjelm, med skam at melde, men jeg har lovet mig selv, at hvis/når jeg begynder at køre på cykel igen, så vil det være med hjelm. I øvrigt ser jeg tit folk, der har små børn både foran og bagpå cyklen. Ungerne har cykelhjelm, for det skal de have, men far/mor har ikke. Så er det jeg tænker: I en ulykke klarer ungerne sig, men hvad med bagefter, hvis far/mor er gået til eller slået til lirekassemand? Det virker ikke helt gennemtænkt.
Næh, men frisuren er intakt.
Du er da en rigtig fornuftig cyklist og du kan ses. Jeg tror i øvrigt ikke på, at det er de beskyttede, det går ud over. Jeg har selv tænkt på at købe en af refleksvestene, men jeg må indrømme, at det er blevet ved tanken.
Jeg kører selv med hjelm og har gjort det i mange år, og det undrer mig, at det ikke er lovpligtigt. Når man kan gøre det lovpligtigt for knallertkørere, kan man vel også gøre det lovpligtigt for cyklister?
Naturligvis er der intet belæg for, at synlige cyklister skulle være mere udsatte. Jeg er lidt loren ved al den lovpligtighed. Der er en tendens, til at alverdens ting skal reguleres.
Sikke da en klaphat.. 🙂
Nej, det er min cykelhjelm. 😉