Vi har flere gange sagt til Marius på Taverna Zorba, at hvis han fik ged på menuen, skulle han endelig sige til. Det gjorde han så i går.
Da jeg var knægt, syntes vi det var mægtig skægt at sige ’præstens ged på marken’ og den slags, men der skulle gå næsten 50 år, før jeg smagte ged for første gang.
Det var i Grækenland – langtidsstegt og i kraftig tomatsauce med et strejf af kanel/allehånde. Siden har vi fået ged flere gange i Grækenland, og i Rom var vi heldige på Osteria della Suburra i Monti-kvarteret.
Hvis nogen tror, at ged smager, som gedeost lugter, tager de grundigt fejl. Det er magert kød, som med den rette tilberedning bliver så mørt, så mørt, og det tager vel mod krydring. Kolesterolindholdet er i øvrigt lavt, hvis ellers det betyder noget.
Vi har af og til sagt til Marius, at hvis han en dag fik fat i en ged, skulle han endelig sige til, og det gjorde han så i går.
I anledning af den ortodokse påske, som falder i morgen, havde han skaffet en lille ged, og den ene kølle blev os til del. En kølle lyder så voldsomt, men den var fra et lille dyr og passede perfekt til to personer.
Krydret med hvidløg og andet godt blev den serveret hel på et fad med en kniv, så vi selv kunne skære lunser af. Kniven var dog knap nødvendig, for køllen var så mør, at den kunne parteres med en gaffel.
Tilbehøret var græske kartofler, græsk salat og en salat af fintstrimlet gulerod og hvidkål i småskarp marinade. Det smagte fortræffeligt, og med os hjem fik vi en skive gedeleverpaté – mums!
Aalborg Teater ligger lige om hjørnet, og da aftenens musical blev aflyst (teknikken brød sammen), kom der pludselig en del strøgkunder, og det gav travlhed.
Da der faldt ro på, greb Ole og Jimmy guitarerne og Marius bongo-bongoen. Aftenen på Taverna Zorba blev fyldt med musik, og vi lod den sidste bus fare.
Så man kan godt sige, at der gik ged i den aften, men på den gode måde.
Hyggelig aften, selvom der gik ged i den, det ville vi være friske på at prøve….:-)
Magert og mørt kød er ikke til at kimse ad , uanset hvordan man så ellers gør dét.;-)
Ja, det var en god aften. Man kan kimse ved fx at rynke på næsen, men ged fortjener det ikke.
Ged er gudegodt for ganen … sådan en restaurant gad jeg godt have i nærheden.
Forstås – desværre er ged ikke fast på menukortet, men det var pænt af ham at huske opfordringen og ringe.
UHHMM. ja ged er godt. Her på vejen hvor vi bor, havde an af gårdene i nogle år, Nubiske Booer geder. Fortrindeligt kød med melige dyrget smag. Der var for få, der turde binde an med det, så de holdt op med at holde disse hygge dyr.
Det med geden på marken, kender jeg ikke. Måske fordi jeg er opvokset i Odense, hvor det var småt med geder, og præsten var ikke synlig.
Desværre synes mange forudindtaget, når det kommer til gedekød, og kan sågar finde på at sige “Bvadr!” eller lignende, selvom de aldrig har smagt det. Og nu tænker jeg selvfølgelig på, hvorfor præsten i Odense gemte sig. 😉
Det ser rigtig lækkert ud, og med musik til kan det vel næppe have været meget bedre!
Vi sagde:”Præstens ged i degnens eng”, da jeg var barn. Men vi var nu også meget dygtige! 😉
Ja, I har sandelig været fremmelige! Og ja, det var lækkert, og det med musikken er en tradition, Marius viderefører fra (det gamle) Hos Costa, hvor han var kok i mange år. Bl.a. derfor hænger stamkunderne ved.
Velbekomme! Hvor ser det bare lækkert ud; især dit første billede får mundvandet til at løbe. Jeg har kun smagt ged hos George og den smagte også fortræffeligt. Det er fantastisk mørt kød.
Taverna Zorba lyder til at være et rigtig dejligt sted.
Det første billede er netop fra George’s Restaurant på Telendos 😉