Dagene glider stille, og vi er faldet ind i en rytme, hvor aktiviteter er målrettet efter at nyde livet og opbygge appetit til næste måltid.

Vejret i går var lidt gråt og blæsende, men i dag er det smukt, smukt. Måske fordi det er søndag, stod der ikke den sædvanlige gruppe af lystfiskere ude på molen. Der er jo ikke så meget fidus i at være dagdriver, når alle har fri.

De står der ellers altid med krablende melorme i en skål eller et glas. Vi har vist aldrig set dem fange noget, men fangsten er sikkert ikke så væsentligt, siden de vender tilbage dag efter dag undtaget søndag.

Dagdriverbanden i teltet var dog på plads, men de er pensionister, og det gør måske en forskel. De sidder dagen lang og spiller kort. Oprindelig sad de bare i skyggen af et vrag, som stod på molen, men nu er vraget erstattet af et telt, og de har sågar stillet blomsterkummer op.

Lørdag aften er promenadeaftenen, og i går var ingen undtagelse. Hele byen synes at spadsere langs strandpromenaden. Børnene er klædt på til fremvisning og beundring, der spises is i mængder, som kan spolere enhver appetit, og teenagere står i grupper ved halvmuren og flirter.

Biler i kortege kører rundt og rundt, og også på Sicilien gælder, at lydstyrken på musikken fra de nedrullede ruder er omvendt proportional med drengenes alder – og måske intelligens.

På Taverna Naxos hygges der om gæsterne. Når der falder lidt ro på, viser Angelo billeder frem, og bagerst i lokalet skræller Mama appelsiner og anden frugt fra haven. Appelsinerne skrælles, som vi skræller æbler, og skæres derpå i sødmefyldte skiver, som serveres for gæsterne med et smil og et ”Prego”.

Vi har også fået nikket til de to svenske piger, som har været her på samme tid som os i i hvert fald 3 år. Som sædvanlig har de kulør som kogte krebs efter en dag i solen.

Nu er frokosten spist, og solen står på sit højeste. Morfeus venter med åbne arme.