Jeg har nu skrevet en rejsebeskrivelse med glimt fra turen til Samos, og det har givet anledning til refleksion over det med at rejse.
Når man driver ferien af og tilbringer det meste af tiden på en altan, er der ikke så meget at skrive om, som hvis man søger oplevelser og er træt, når ferien er slut.
Jeg har derfor ikke skrevet så meget om ferien på Samos. Det ville hurtigt blive for navlepillende, men lidt er det da blevet til, som andre rejsende forhåbentlig kan have glæde af, hvad enten de rejser rigtigt eller i lænestolen.
Det har også givet anledning til refleksion. De år, vi betalte af på en stor studiegæld, blev det kun til nogle ganske få rejser. Mere var der ikke råd til, budgettet var stramt.
Desto mere næring gav det til drømmene om at rejse og opleve andre lande, når gælden var betalt i en fjern fremtid.
Tiden gik, og økonomien fik lidt mere luft, så vi kunne sætte afdragene op og skære et par år af tilbagebetalingstiden. Efter ca. 13 år var studiegælden betalt.
Siden har vi realiseret rejsedrømmen, og nu er der 52 rejsebeskrivelser, som dækker tiden fra 1999 til i dag.
Arbejdet tillader os at sprede ferien ud, så det bliver gerne til 3, måske 4 rejser om året. Det koster selvfølgelig, men vi har hverken bil, båd eller børn og kan gøre nogenlunde, som det passer os.
I starten rejste vi med akkumuleret opdagelsestrang, verden lå omsider åben, men med tiden er vi blevet mere til gensyn. Vi fandt nogle steder, vi gerne vender tilbage til.
Fra start skrev vi dagbøger for at kunne huske. Uden dem ville detaljerne snart forsvinde i erindringens pulterkammer, og på et tidspunkt begyndte jeg at lægge rejsebeskrivelser på hjemmesiden.
Det var en anden måde at organisere dagbøgerne på med billeder, og sidernes besøgstal fortæller, at flere end få læser med. Internet er perfekt til rejseforberedelse og faktasøgning.
Jeg er spændt på, hvordan vores rejselyst får det, når vi stopper med at arbejde. Der vil ikke være det samme, sugende behov for FERIE, men vi vil til gengæld kunne tage af sted, når vi vil, og så længe vi vil.
Vi får se. Der er nogle år til, men det kan godt være, at jeg snart undersøger, hvor besværligt/dyrt det er at leje en ”normal” lejlighed her og der.
Jeg er fx sikker på, at gigten, når den kommer, vil værdsætte den græske eftersommer og foretrække julestjerner langs fortovet frem for sne.
Man har kun ét liv, men drømme er ikke rationerede.
/Eric
Sikken dejlig lille film. Jeg kunne især godt lide sekvensen med pottemageren, der tryller med sin drejebænk.
Jeg rejste, mens jeg læste, til dels for studielån, og det var meget, meget dumt, men jeg sagde, at jeg gik ind for “Teorien om udjævning af livsindkomster”. På den måde kom jeg til at betale tilbage i samfulde 15 år. Jeg følte mig rig, da sidste afdrag var betalt.
Det med studielån var underligt. For mig, ung og ansvarsløs, var det en underlig abstrakt ting, at de skulle betales tilbage. Jeg levede i nuet og kunne li’ det – det andet løste sig nok på en eller anden måde. Det gjorde det så også, men det var the hard way.
Dejligt med rejseoplevelser. Så kan man lidt igen. Jeg elsker at være hjemme og elsker at rejse ud i verden. Det gør det blot dejligere at komme hjem igen. Desværre er det for nogle af os, forbundet med meget stor indtægtsnedgang at gå på efterløn /pension. Så det der med tid til at rejse, må nok i det store hele, forblive på drømme planet. Jeg er meget grå, men uden guld. Men jeg nyder min frihed.
God søndag
“meget grå, men uden guld” er en herlig formulering med en trist sandhed for mange. Vi tror på, at vi kan puge lidt sammen inden efterlønnen, så der bliver råd til lidt ekstra, når indtægten falder drastisk.
Dem, tankerne om at rejse, glæder jeg mig til at læse.
Er det med vilje der ikke er et link til rejsen ovst.?
Tak for link-spørgsmålet. Jeg var faktisk klar til at sætte det ind, men så gik browseren ned, og jeg kom fra det igen. Indlægget er nu opdateret med et link øverst.
Tak for turen til Samos. Det er jo så tydeligt at man skal vælge udflugter med omhu og restauranter ligeså. Derfor er det fint med gode vejledninger.
Jeg tænkte at der var noget om rejsetankerne, men ser nu at det var ovenstående. Jeg forstår meget fint at behovet ændrer sig fra opdagelse til genopdagelse.
Vi havde det fint på Samos, men jeg tror ikke, vi vender tilbage. Vi foretrækker steder, der er så små, at ingen tænker på at snyde. Tenerife er nok undtagelsen, men der er forsvarsværkerne på plads, og der er ikke så mange klimaalternativer, medmindre man vil rejse til Asien eller noget lige så langt.
Min erfaring er ikke, at rejselysten bliver mindre. Det er rigtigt, at selve feriebehovet falder med ophør af arbejdsliv, men til gengæld kan man godt blive en anelse træt af at gå og glo på hjemmets fire vægge.
Så I kan roligt glæde jer 🙂
Vi glæder os, det er et faktum. Skulle rejselysten ændre sig, gør det ikke noget, at man har glædet sig 😉 Så er der kun de sædvanlige forbehold med helbred osv. tilbage rom rutinebesværgelse, men det er bare karma.
Og så fik jeg i øvrigt lige rettet klokken på bloggen til vintertid. Hvornår mon WordPress selv bliver i stand til det?
Jeg er helt sikker på at gigten vil være nemmere at leve med under varmere himmelstrøg.
Drømmene er med til at holde os levende.
Nemlig 😉