Enhver branche har fagudtryk, som ingen andre fatter en disse af. Fx har næsehorn, snemænd og hajtænder en særlig betydning i cementindustrien.
Mit arbejde er bl.a. at rådgive operatørerne i cementfabrikkens centrale kontrolrum, hvor man styrer produktion og kvalitet 24/7 året rundt.
Torsdag og fredag var der seminar for operatørerne på TranumStrand Kursus- og Feriecenter. Der var faglige emner på programmet, og socialt samvær er godt for en gruppe, der skal samarbejde dagligt.
Seminaret fik mig til at tænke på, at enhver branche med respekt for sig selv har et fagsprog, som udenforstående ikke fatter en disse af. Her følger nogle eksempler fra cementens univers.
Næsehorn er normalt en truet dyreart, men i cementsprog er det en opbygning af materialer oven på den brænder, som stikker ind i rotérovnen. Næsehorn skyder vi med luftkanoner.
Nær rotérovnens udløb kan der danne sig en belægning med trekantprofiler, som fuldstændig ligner enorme hajtænder, så det bliver de selvfølgelig kaldt.
Klinker får dig sikkert til at tænke på badeværelser eller porcelæn, men på en cementfabrik er det de nøddestore noduler, som forlader cementovnen og senere formales til cement.
Klinkerne er over 1000° varme, når de forlader ovnen og falder ned i køleren. Hvis der er lidt smeltefase (”lava”) tilbage i klinkerne, kan de klistre sammen og danne en snemand, som ligner en kæmpestor stalagmit. Se foto her (billedet er ikke fra Aalborg).
Man kan også have en ring i ovnen, og det er ikke en ring som i tyrens næse, men en vold eller et ”dige” inde i rotérovnen. Den kan fx komme, hvis flygtige stoffer som alkali eller SO2 finder på at udkondensere.
En ring er en slags påbagning, selvom det ord mest bruges om materialer, der klistrer på i cyklontårnet og giver et uønsket tryktab.
Cykloner er ikke enestående for troperne, men bruges i industrien til at adskille gas og pulver eller vand og faststof (hydrocykloner).
Rotérovnen har løberinge, som er sådan en slags hulahopring af stål, der hviler på bæreruller. Mellem løberingen og ovnskallen skal der helst være et slip, så der er løberingsvandring – ellers risikerer man, at ovnen får snøreliv.
Et fødebord er ikke til højgravide kvinder, men er en dosimat, der fx leverer råkul til en kulmølle, som formaler dem til finkul.
Finkullene brændes i ovnene, og en operatør, som bruger for lidt, kaldes med kærligt drilleri for en koldbrænder.
Overslag er ikke et estimat, men et ”lyn” fra elektrode til udfældningsplade i et elektrofilter, og en slæbekæde har intet med fodlænker at gøre, men er et transportapparat.
Så er der det med kemi og kvalitet. Ingen ved deres fulde fem går rundt og siger tricalciumsilikat, så enhver kan forstå det. Nej, man forkorter det til C3S. Ligeledes med C2S, C3A og C4AF, hvor A og F er forkortelser for Al2O3 og Fe2O3.
Bindetid har hverken med snørebånd eller SM at gøre, men er et udtryk for hvor mange minutter det tager for beton eller mørtel at størkne.
Falsk afbinding er hvis betonen paradoksalt nok finder på at stivne, før den rettelig er størknet, og i øvrigt er SM en forkortelse for silikatmodul. Vi bruger soda, men det med sado er en privat sag.
Jeg kunne blive ved, men vandbehov, smørzone, kædesystem, radialluft, slamforvarmer, mellembund, kobra og meget andet må vente til en anden gang.
I næste uge er der seminar for den halvdel af operatørerne, som passede butikken under det første seminar. Så skal der igen snakkes fagsprog.
/Eric
Det var en morsom måde at høre mere om cementfremstilling! Min far vidste noget om F.L.Schmidt og salg af cementfabrikker i Iran før WWII, jeg kan ikke huske hvordan han var indblandet i det, men de havde jo brug for cement til fremstilling af broer og tunneler til den TransIranske Jernbane, der blev bygget af Kampsax i den periode.
Den kemiske viden, som ligger bag fremstilling af cement, må være lidt mystisk for de operatører, som til dagligt omgås ovnene. Jeg kunne forestille mig at mange af dem ville være interesseret i at høre om baggrunden for processen og cementens historie 🙂
Den kemiske grundforståelse er vigtig for operatørerne. Langt de fleste steder forblandes råmaterialerne, før de tilsættes ovnene, men på Aalborg Portlands store ovn tilsættes langt de fleste råmaterialerne hver for sig, og operatøren styrer mixet, så det færdige produkt får den rette kemiske sammensætning. Mange faktorer spiller ind, så det kræver højt kvalificerede operatører, der kan hjælpe hinanden. Og når man styrer en ovn, der producerer ca. 4500 tons i døgnet, siger det sig selv, at ansvaret er stort.
Sjovt at læse om dine fagudtryk, vi har også en del i IT verdenen, men de fleste er forkortelser, som ikke er specielt sjove. 🙂
Forkortelser er sjældent saftige, men de er velegnede til at gøre sproget uforståeligt 😉 Sjovt nok er flere af de maleriske cementudtryk (som næsehorn, hajtænder og snemænd) internationale – det er i hvert fald det samme på engelsk.
Rigtig god artikel.
Synes dog du skal overveje at tage en beskrivelse af en “Balleopsprætter” med!!!
Ja, men det giver nogle svært voldelige associationer. Jeg siger normalt “balleåbner”.
Hyggeligt og morsomt at læse. Det tager lidt tid, inden man kommer ind i jargonen, især når man har så mange fagtermer, som I har … jeg er glad for, at jeg ikke bliver hørt i dem i morgen 😉
Og dette er kun et udpluk 😉
Fornøjelig læsning. Fagsprog er vel også tænkt til kommunikation med de indforståede og dermed har det den effekt at holde udenforståede ude. Og det er ikke altid så godt, især ikke hvis man henvender sig til de udenforstående.
Jeg har naturligvis tænkt lidt på mit fag. Hvorfor en udlæggertang skulle være et psykologisk fænomener ikke lige til at forstå, men en sådan indgik i en prøve til vurdering af tekniske-praktiske færdigheder kaldet Göteborgkassen.
Favoritfølelser er ens foretrukne tillærte negative følelser, som indgår i spil og ved indsamling af rabatmærker. Når man så har samlet en rabatmærkebog fuld af mærker finder man sig berettiget til at indløse den ved en omkostningsfri handling, fx en druktur.
På amerikansk er favoritfølelser racket-feelings.
En del fagsprog er hverdagssprog med en særegen fagmening – både i cement- og psykologisammenhæng.
God weekend og godt næste seminar.
Hehe 🙂 Fagsprog har også ofte en humoristisk drejning ved netop at bruge hverdagsord om noget ganske andet.
God weekend til dig også. Seminaret skal nok blive godt.