Telmore og TDC har fået fingeren

Da det kom frem, at Telmore (TDC) tvang unge medarbejdere ned i løn, så jeg mig om efter en anden udbyder, og i morgen skifter jeg.

MobiltelefonDa jeg blev kunde hos Telmore, var det et selskab med fornuftige priser og service, og så levede jeg med, at det var ejet af TDC og de stygge kapitalfonde.

I starten af denne måned kom det så frem, at Telmore havde tilbudt ca. 80 unge medarbejdere at gå ned i løn og sige farvel til overarbejdstillæg, løn under barsel og barnets første sygedag.

Hvis de ikke tog mod tilbuddet, kunne de se sig om efter andet arbejde.

Vel er de unge nogle fjolser, når de ikke organiserer sig, så de kan undgå den slags, men det forargede mig alligevel, så jeg så mig om efter en anden udbyder, som havde et passende tilbud til sådan en som mig, der bare ringer i ny og næ.

Det gik i den forbindelse op for mig, at jeg betalte 29 kr. om måneden for at ringe ”gratis” til andre Telmore-kunder. Det lancerede de på et tidspunkt som en gratis service, og hvornår jeg er kommet til at betale, aner jeg ikke.

De har garanteret nævnt muligheden for at fravælge denne service i en af deres mange mails, som jeg næsten aldrig gad læse. Min dumhed, og snedigt af dem.

Men i morgen er det slut, jeg er blevet basis-kunde hos OK. Ikke blot dropper jeg Telmore og deres frastødende personalepolitik, men minuttaksten er næsten halveret, og det koster det halve at SMS’e.

Så lidt som jeg ringer, er det peanuts, jeg sparer, men jeg har det helt fint med at give Telmore og TDC kundefingeren.

Havde jeg energien, ville jeg i højere grad ”stemme med fødderne,” men her var det nemt – det hele kunne klares over nettet med lidt hjælp fra Dankortet. Så må vi se, om OK er OK.

/Eric

8 thoughts on “Telmore og TDC har fået fingeren

  1. Jørgen

    Det er ikke pænt af TDC. Jeg var en gang helt fri for TDC, men de købte fibernettet af DONG, så nu har jeg foretagendet som leverandør. Siden min første mobiltlf. har jeg væet kunde hos Sonofon, som nu er Telenor.
    Egentlig burde man forholde sig til sine aftaler, men jeg orker det næsten ikke.

    Svar
    1. Eric

      Som Inge skriver, er det en jungle, men nu fik jeg lige muligheden for at svinge fanen og spare penge på samme tid, og så var der ikke så langt mellem tid og handling 😉

      Svar
  2. Donald

    Er det mig, der ikke kan læse eller står der ikke noget om hvad du er skiftet til?
    Jeg er også kunde hos Telenor og kan se på nylige undersøgelser, at jeg ikke er blevet snydt, men at prisen nu burde falde (og den er ikke faldet). Jeg vil skifte, når jeg finder et billigere tilbud – MEN man skal ikke vælge en lille udbyder uden at få store anbefalinger 🙂 Jeg mener godt jeg kan leve med Telenor et stykke tid endnu, det fungerer, – det er nemt med fast IP, man kan mere med sin IT når man har fast IP. (Og man skal være mere bevidst om hvordan man sikrer et system).

    Svar
    1. Eric

      Du har nok haft forbigående læsebesvær 🙂 Jeg er skiftet til OK. De er bedst kendt for at sælge benzin, men hva’ – Mobil er bedst kendt for at sælge olie. OK benytter Telenors net, så det skulle ikke volde problemer.

      Svar
  3. Inge

    Det er en jungle at finde rundt i mobil verdenen.

    I firmaet har vi lige skiftet fra TDC til Telenor, da de har hugget SKI aftalen på data og telfoni fra TDC.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er en jungle. For nogen tid siden skiftede min arbejdsplads også udbyder, og så var der pludselig mange steder på fabrikken, hvor der ikke var dækning.

      Jeg skiftede i øvrigt SIM-kortet i dag og ventede tålmodigt en stund, på at det skulle blive aktiveret, indtil jeg opdagede, at det først er den 23. i næste måned! Man kan jo også bare læse, hvad der står 😉

      Svar
  4. Stegemüller

    Det er fint at stemme med fødderne, selvom det forekommer lidt sært at få sin mobil-snak fra et olieselskab. Flere burde gøre det. Jeg droppede 3, da det kom frem, at de ikke betaler skat, men sender pengene i skattely i Liechtenstein. Nu er alt mit så samlet hos YouSee, som jeg indtil videre er godt tilfreds med, de har fx en fantastisk hastighed på deres internet, hvor man få mere, end man betaler for. Da jeg bestilte, havde de ikke en “pakke” med fri taletid. Det sagde jeg, at jeg ville have – og vupti, så fixede han det. Jeg tror, konkurrencen er benhård.

    Svar
    1. Eric

      Det forekommer mig, at der engang var et olieselskab, der hed Mobil 😉

      Som forbrugere har vi meget stor magt, hvis vi stemmer med fødderne, det er der talrige eksempler på.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.