Kontrolrumsarbejdet før og nu. 30 år på cementfabrikken #6

Om kontrolrumsarbejde før og nu, produktion af sekundakvalitet og et program til kemiske blandingsberegninger.

Kontrolrummet

Kontrolrummet for få år siden. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Operatørernes arbejde i kontrolrummet er i dag meget mere komplekst, end da jeg startede.

Med den tekniske udvikling er der kommet langt flere målepunkter/signaler at holde øje med, der er flere maskiner, flere råmaterialer, flere kvalitetsmål.

Da jeg startede, var der fx kun to styringsmål for klinkerkvaliteten på de grå ovne: kalkmætning og fri kalk.

I dag har operatøren mål og grænser for fri kalk, C3S, C3A, C4AF, SO3, P2O5, fluorid, klor og alkali, hvor C3S, C3A og C4AF er forkortelser for forskellige klinkermineraler, der hver især har betydning for cementens egenskaber.

Det styrer han ved at ændre på blandingen af de forskellige råmaterialer og brændsler, og det kræver en indsigt, vi slet ikke havde, da jeg startede som operatør.

Kompleksiteten er ikke kun steget for ovnene, der producerer klinker til grå cement, det gælder stort set alle anlæg, og der er blevet mere at se til for den enkelte operatør.

De to oprindelige kontrolrum er nu samlet i ét. Det blev muligt, da de sidste kontroltavler forsvandt og blev erstattet af computere, men der gik alligevel nogle år.

Kontrolrummet som springbræt

For mange har arbejdet som operatør været vejen til andre jobs på Aalborg Portland (AP). Det er der ikke noget underligt i.

Operatørerne har proces- og anlægskendskab og kan prioritere, hvad der er vigtigt for produktionen. Det er også vigtigt at kunne i andre jobs, hvad enten det er i produktion eller vedligehold.

Flere med rejselyst har også fået job hos FLSmidth. Nogen blev træt af rejseriet og vendte “hjem” til Portland, andre har hængt ved.

Mange tusinde tons sekunda

I 90’erne begyndte vi at producere to klinkertyper med forskellig kemi på ovn 87. Det gav en meget stor produktion af sekundakvalitet, hver eneste gang der skulle skiftes fra den ene type til den anden. Der kunne sagtens gå et døgn eller mere, før kvaliteten var på plads.

Kvaliteten var ikke dårlig som sådan, men bud nr. 1 siger, at kvalitet skal være ensartet. Amen!

Man kunne ikke bruge faste opskrifter, for flyveaskens kemiske sammensætning var forskellig fra gang til gang, og vi manglede et værktøj, der kunne hjælpe os til hurtigt at finde den rette dosering af de forskellige råmaterialer.

Enkelt var det ikke, for reelt skal man løse en ligning med adskillige ubekendte, hvor man samtidig kan være begrænset af dosimaternes kapacitet og reguleringsområde.

Mit første program til blandingsberegninger

Jeg fandt ud af, at regnearket Lotus 1-2-3 (som AP brugte dengang) havde en ligningsløser, og jeg lavede et program, som kunne beregne, hvor meget der skulle bruges af det ene og andet.

Det hele var styret af makroer, også brugerfladen hvor man fx skulle indsætte de aktuelle kemiske analyser af råmaterialer og brændsler.

Programmering var nyt for mig, så det tog tid, men det kom til at virke. Sekundaproduktionen ved typeskift faldt betragteligt, og min stjerne steg et par grader. Vi er i Nordjylland, og der gør én svale ingen sommer.

Programmet er siden konverteret til Excel og kan i dag langt mere end den første version i Lotus 1-2-3. Jeg fik smag for at programmere og har siden lavet en del andre værktøjer, fx til import og “knusning” af procesdata.

Nogle velstrikkede makroer kan på sekunder løse opgaver, som ville tage timer eller dage, hvis arbejdet skulle laves manuelt.

I dag, hvor jeg laver en del statistik og analyser, skriver jeg næsten altid et program, hvis det er en gentagen opgave. Der skal måske investeres nogle timer eller dage, men ofte er der kode, jeg kan genbruge, og i det lange løb kan man spare masser af tid.

I næste afsnit skriver jeg om mine år som operatør, indtil jeg skiftede job i 1996.

/Eric

Relateret:

10 tanker om "Kontrolrumsarbejdet før og nu. 30 år på cementfabrikken #6"

  1. Inge

    Tak for de gode og interessante skriv om din arbejdsplads, det er altid spændende at læse om helt andre fag end ens eget, specielt når det bliver formidlet så godt som du gør det.. 🙂

    Svar
    1. Eric

      Velbekom Inge. Jeg synes selv, det er interessant at høre om andres arbejde, og det allerbedste er at besøge fabrikker og få et indblik i, hvordan man laver forskelligt – kartoffelmel, vindmøllevinger, you name it.

      Svar
  2. Ellen

    Vi husker alle Lotus 1-2-3 – og vel også Word Perfect, men ja, de blev begge udkonkurreret af Microsoft.
    For WP’s vedkommende til mange af de ældre medarbejderes store fortrydelse, men jeg var begejstret med det samme for hele Officepakken, som jeg hurtigt blev superbruger i for alle fire programmers vedkommende – jeg elskede simpelthen at arbejde med dem. Jeg kom på ingen måde op på dit excelniveau, men kunne dog lave visse af vores beregningsprogrammer med VBA-makroer 🙂

    Svar
    1. Eric

      Ak ja, Word Perfect. På sin vis et fortrinligt program til datidens computere, der hverken havde så meget hukommelse eller regnekraft, men hvis man ikke var trænet bruger, var det umuligt at huske de utallige tastekombinationer (genveje). Jeg bød også Officepakken velkommen!

      Svar
  3. Eric

    Der kommer mere i de næste afsnit, hvor jeg dog sætter turbo på og dækker et større åremål. Lotus var et glimrende regneark og førende, indtil Microsoft fik positioneret Excel.

    Svar
  4. Pia

    Selvom jeg ikke forstår mig på ret meget af det, har det været sjovt at læse om både din og firmaets udvikling op gennem årene. Det egner sig til et lokalhistorisk arkiv.
    Lotus 1-2-3 havde jeg fuldstændig glemt. Det var også det jeg startede med i – kan det have været i 70’erne? Næh, nok ikke, men så i 80’ern

    Svar
    1. Eric

      Tak 🙂 Men pas på, hvad du skriver, Peter. Onde tunger vil straks udbryde: “Nå, det er årene, der fylder!”.
      Det kunne jeg naturligvis aldrig finde på.

      Svar
  5. Stegemüller

    Se jeg har jo set frem til dette indlæg, hvor du skulle fortælle om dit udvidede Excel- og makrokundskab, men du sender mig også Down Memory Lane til Lotus 1-2-3, som også var det første regneark, jeg brugte i vistnok 1992 i Arbejdsskadestyrelsen, som virkelig var langt bagud efter alle andre.

    Efter mange år som “regnedreng” i staten er jeg ret skrap til Excel, men jeg ville meget gerne kunne programmere og lave VBA-makroer, men jeg egner mig vist ikke rigtig. Det vil ikke hænge ved.

    Cementproduktion er virkelig en spændende gebet, og du fortæller godt og levende. Jeg kan godt lide udsagnet om “bud nr. 1 siger, at kvalitet skal være ensartet. Amen!”. Det gælder jo i virkeligheden også i alle mulig andre produktioner, selv dem der “fremstiller sagsbehandling”.

    Svar
    1. Eric

      Jeg skriver ikke så meget om det med Excel og makroer, men skal man lære det, er det som med alt andet: man skal bruge det – øvelse gør mester.

      Cementproduktion er spændende. Det er en cocktail af så mange ting, og så lærer man noget nyt næsten hver dag. Jeg kan i vid udstrækning også selv tilrettelægge mit arbejde, ud fra det jeg finder vigtigt, og det giver en tilfredsstillende frihed. Frihed under ansvar selvfølgelig, men frihed alligevel.

      Svar

Skriv et svar til Peter Andreasen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *