Cyklisten blev kørt ned af en lastbil og døde på stedet. Man siger: ’En meningsløs ulykke’, selvom det ikke giver mening.
Lastbil på Malta
For selvfølgelig er ulykker meningsløse. Det ville da være skrækkeligt, hvis de havde en mening. Måske er vi bare så vant til at skulle se rationalet i alting, at det skal understreges, når noget er meningsløst. Det kalder på resignation.
Cyklisten var en af mine studiekammerater. Kjeld. Vi var ikke nære venner, og kontakten forsvandt efter studietiden. Af og til stødte jeg på hans navn, han var aktiv i flere sammenhænge.
For nogle år siden fandt vi så hinanden på Facebook. Det er sådan noget, Facebook er god til. På et tidspunkt skrev jeg om oprydning i reolerne, hvor bl.a. gamle Kim-bøger var røget ud.
Kjeld ville gerne have Kim-bøgerne. Han havde skilt sig af med sine og havde fortrudt. Jeg fandt bøgerne i containeren, og Kjeld kom forbi med et drenget smil og en flaske fra Alsace. Familien yndede at feriere i det franske.
På minutter rekapitulerede vi, hvad der var sket de sidste mange år, det var næsten som om, de ikke var gået. Vi var bare blevet grå i toppen, og hjørnerne var rundere.
Og bang! Så stod det forleden på hans Facebook-væg, slået op af hustru og børn. Ulykken skete den 25. november, og på nordjyske.dk fandt jeg ud af, at det var historien om cyklisten og lastbilen igen igen.
Han blev bisat på denne smukke vinterdag, og kirken var stuvende fuld. Jeg vil altid huske hans smil, da han hentede drengebøgerne.
Cyklisten kan have retten på sin side, men det er meningsløst, når modparten er en lastbil. Om livet har en mening ud over reproduktion er sådan set ligegyldigt, de fleste sætter pris på det.
Så pas på derude!
/Eric
Hvor var det godt at du fik besked, så du kunne komme til begravelsen. Og ja der sker alt for mange ulykker med cyklister og lastbiler involveret.
Ja, det var godt at få besked i tide. Der sker alt for mange ulykker med cyklister og lastbiler. Den blinde vinkel må kunne overvindes med fx kamera på højre side og en skærm i førerhuset. En omkostning for vognmanden, nuvel, man hvad koster et liv?
Det er trist og urimeligt at sådanne ulykker med dødelig udgang sker, og det er nødvendigt at være overordentlig påpasselig i trafikken. Om Kjeld var det, kan jeg ikke vide, men måske sker sådanne ulykker uagtet stor agtpågivenhed. Det meningsløse forekommer at døden. Der var jo ingen som helst god grund til at mene at det var et passende tidspunkt at dø på, som det kan være hvis man er rigeligt mæt af dage.
Det er dejligt at erindringen om mødet med Kjeld står stærkt i erindringen.
Jeg kender heller ikke de nærmere omstændigheder, men desuagtet er det forfærdeligt. Der er alt for mange af disse uheld med lastbiler og cyklister.
Åhja, det er trist, sådan noget. Det er så vigtigt at understrege, at det er fuldstændig ligegyldigt, om man har forkørselsret, hvis man ikke er blevet set og derfor bliver påkørt. Det lærte min datter på den direkte måde, men heldigvis skete der ikke noget alvorligt.
Det er naturligvis meningsløst at tale om meningsløse ulykker, men det er vel bare en talemåde? Lige som da jeg fik kræftdiagnosen i umiddelbar forbindelse med jobstop og fra flere kolleger fik at vide, at “det er da bare ikke retfærdigt/fair, at det skulle ske lige nu!”
Jeg kunne ikke lade være med at spørge, hvornår det så er fair at få kræft … men jeg vidste naturligvis godt, hvad de mente.
Vores opfattelse af meningsfuldhed/-løshed og fairness er nok et spørgsmål om, hvorvidt det er timet “rimeligt”. Vi kan ikke lide vilkårlighed, men den hersker i nogen udstrækning og kender ikke til fairness. Sådan er det bare.
Det var trist at høre! En stærk påmindelse om, at der er en grund til, at man taler om svage trafikanter. :'(
FaceBook er nemlig rigtig god til at finde folk, der har haft stor betydning for os tidligere i livet. Der sker jo tit det, at dem man var tættest på i skolen, på studiet, i det eller det job, dem lover man, at man altid vil opretholde kontakten med, men sommetider kræver livet alle de kræfter, man har, og man lader sådan nogle kontakter sive ud. Så er det rart, at man kan genoptage dem på FaceBook, selvom det selvfølgelig indebærer, at man bliver ked af det, når man finder ud af, at der er sket noget slemt. Men det er vel trods alt bedre at få det at vide, lige når det er sket, frem for at skulle vente flere år og finde ud af det ved en tilfældighed, hvor alle andre er “kommet videre”, og man kommer til at stå helt alene med sin sorg.
Facebooks styrke er præcis, som du beskriver det. Der er jo også dem, man mister kontakten med, fordi man eller de flytter, og den geografiske afstand bliver for stor.
Jeg satte stor pris på at få besked om ulykken, så jeg kunne gå til bisættelsen. Jeg bryder mig ikke om at deltage i den slags, det rykker for meget i følelserne, men det var det mindste, jeg kunne gøre for ham og familien.
Lige netop: alle ulykker er meningsløse!
Hvor er det fint, at I fik kontakt via Facebook; det er lige netop en del af berettigelsen for dette medie. Og selvfølgelig kom det drengede smil, da du havde været nede i containerens dyb. Man smider da ikke Kim-bøgerne ud….
Højresvingende lastbiler og cykler, der skal ligeud er en meget farlig cocktail. Selv prøver jeg altid, om jeg kan få øjenkontakt med chaufføren, men det er jo nærmest umuligt, da han sidder flere meter over mig.
Jeg deler dit syn på FB. Og ja: øjenkontakt kan være svært at få – især i denne mørke tid. Så man skal have kontakt med de øjne, man skal ha’ i nakken.