Hamrende godt

Det er hamrende godt at være på efterløn, og jeg har skiftet den elendige, trådløse dørklokke ud med en dørhammer, der virker.

DørhammerJeg har længe sagt, at jeg er designet til at holde ferie, og det passer. Nu kan jeg tilføje, at jeg også er designet til efterløn – jeg har det hamrende godt!

Jeg nyder friheden til at kunne gøre det, jeg har lyst til, og det, jeg får lyst til at gøre, fordi jeg kan.

Fx tage bussen til centrum uden bestemt ærinde og gå på Café Klostertorvet, bestille en dobbelt espresso og tærte, og så blive spurgt om det skal være chokolade-, nødde- eller æbletærte?

Da blev jeg stum og filosofisk til mode i måske to sekunder. Livet byder på mange svære valg; den ene korsvej efter den anden. Bagefter skulle jeg vælge mellem vaniljecreme og flødeskum.

Caféens tjenere er unge, venlige og høflige. Jeg sætter stor pris på høflighed, høflighed forebygger konflikter. Tænk, hvor anderledes verden ville være, hvis fx Trump var høflig.

Det er også hamrende godt at kunne gå til frisøren kl. 10 og undgå ventetid, selvom man har tid nok til at vente. Få besøg af en håndværker uden at skulle tage fri fra arbejde. Klare det huslige i etaper i stedet for weekendmaraton.

Følelsen af overskud. Fortsæt selv …

Dørhammeren

Den 27. oktober købte jeg en ny, trådløs dørklokke. Det var den fjerde i rækken, jeg fik den monteret, og den virkede.

Efter knap en måned hamrede det på døren. Det var Blindes Jul, og han hamrede ikke, fordi han ikke kunne se trykknappen – det trådløse ragelse virkede bare ikke mere.

Nu er det slut med trådløse dørklokker, helt slut, og jeg har monteret en dørhammer. Ikke en ny, de er hamrende dyre, nej, det er den dørhammer, som sad på fordøren, da vi købte huset. Den er også trådløs, men kan holde i generationer.

Huset var et dødsbo, den salige husejer hed Harry Pedersen, og på dørhammeren står der ”H. Pedersen”. Det passer jo slående med Helle Pedersen og nu ingen platte vitser om at være løs på tråden, tak.

/Eric

22 thoughts on “Hamrende godt

  1. Donald

    Trådløs dørhammer, det kunne jeg da godt finde på at anskaffe, men nu er jeg blevet advaret! Jeg har hverken klokke eller dørhammer, må hellere se at få anskaffet noget.

    Ja det er svære valg, man stilles overfor! Uha! Vanillecreme eller flødeskum.

    Hvordan kan det være, at nogle mennesker er bange for at der ikke er nok at lave, når man bliver pensionist? Eller efterlønner?

    Svar
    1. Eric

      Ja, selvom det giver en herlig fred uden dørxxx, hører det sig ligesom til.
      Mht. det sidste spørgsmål, er det givetvis fordi, folk er så forskellige. Nogen går “i frø” og keder sig gudsjammerligt, andre får mere travlt, end de længe har haft.

      Svar
  2. Ellen

    Vi har også dørhammer – jeg siger som Anne, at dørklokker ikke stemmer (tøhø) overens med livet langt fra byen.
    Jeg har kun mødt én ud over mig selv, der er så uforbeholdent glad for at jobstoppe, selv om det at arbejde på ingen måde var en plage, og det er dig (selv om jeg jo aldrig rigtig har mødt dig). Hmmm. Gav det overhovedet mening?
    I modsætning til dig kan jeg dog godt lide at brokke mig, men det er da heldigvis ikke brokindlæggene, der fylder mest.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det gav god mening 🙂 Svaret via en hamrende langsom forbindelse på en café i Puerto de la Cruz på Tenerife!

      Svar
  3. Pia

    Ind imellem ser jer hen til den dag, jeg bliver pensionist (jeg ved godt du ikke er pensionist) og har samme muligheder. Andre dage tænker jeg, at jeg stadig gerne vil køre på arbejde. Dog vil jeg vælge den ene arbejdsplads fra, men jeg ved ikke hvilken af dem. Nå, der er næsten 4 år endnu, og der kan nå at ske meget både med mog og arbejdspladserne, så det kommer måske helt af sig selv.

    Svar
    1. Eric

      Måske kommer det helt af sig selv. Jeg kunne have fortsat, men er tilfreds med, at jeg valgte, som jeg gjorde, mens jeg endnu kunne vælge. Hvem ved, hvordan tingene er om et år? Bare man er bevidst om valget.

      Svar
  4. Farmer

    Frihed; netop!
    Det er uhyggeligt så stor en del af livet et fast arbejde lægger beslag på.
    Om tre dage har det lille firma jeg startede i Polen 25 års jubilæum. Det er så samtidig 25 år siden jeg som 37-årig opsagde mit gode faste arbejde, hvor der, uanset timeforbrug og indsats, altid var et eller andet, der lå og ventede på at blive taget hånd om.
    Det skifte har jeg aldrig fortrudt, og du er tilsyneladende også tilfreds med at stoppe lønmodtagertilværelsen. Glæden lyser ud af dit indlæg.

    Svar
    1. Eric

      Jeg har ikke været utilfreds med lønmodtagertilværelsen. Jeg tog kun sjældent arbejde med hjem – når jeg gik ud af fabriksporten, lukkede min mentale port til arbejdet også. Jeg kunne godt være blevet, men foretrak selv at beslutte, hvornår det tredje liv skulle starte, og det har jeg (som man kan læse af indlægget) ikke fortrudt.
      Tillykke med firmajubilæet 🙂

      Svar
  5. Cummings

    Tillykke med din nye frihed – jeg kan oplyse, at det er stærkt vanedannende ikke at skulle noget, men det hører heldigvis til de gode vaner. Og tillykke med dørhammeren! Har du overvejet at omdøbe dit domicil til Hammershus?

    Svar
    1. Eric

      Tak 🙂 Helt uden pligter er livet dog ikke, men frihedsgraden er steget betragteligt. Vi har ingen navneplaner for huset.

      Svar
  6. Jørgen

    Jeg får et fint indtryk af nydelse på alle måder, og hvor er det herligt, de unge cafeansatte har lyst til høflig servisering af gæsterne – og åbenbart er passende tålmodige når disse udsættes for de mange valgmuligheder.
    Det er sandelig godt den gamle dørhammer ikke er kasseret i tidens løb, men atter kommet til ære og værdighed. Den ligner (isen)kram i modsætning til nutidens kortlivede skrammelprodukter. Mon man kan være heldig at finde en dørhammer på et loppemarked en dag?
    Pas i øvrigt på ikke at få en hammertå!

    Svar
    1. Eric

      Ja, nydelse er ordet. Nu glæder jeg mig blot til foråret, som giver mulighed for mere bredspektret nydelse.
      Dørhammeren er solid, og vi har altid syntes, at det var pudsigt med det indgraverede “H. Pedersen”.
      Hammertå havde jeg aldrig hørt før nu, og et opslag bekræfter alvoren i din advarsel!

      Svar
  7. Helle Zaupper

    Herhjemme har vi stadig lang tid til “den 3. alder”, hvor man – i hvert fald i en vis udtrækning – kan beslutte hvad man vil, når man vil. Men det forhindrer os jo ikke i at øve os lidt, selvom ferieplanerne (desværre) stadig skal koordineres med arbejdsgiver. Vi må få det bedste ud af det, og det synes jeg faktisk, vi er hamrende gode til

    Svar
  8. Anne Folehave

    Tilslutter mig helt din glæde ved pensionist livet, det er så fedt . Dørhammer har vil også, det virker helt forkert at have ringeklokke, her langt ude på landet.

    Svar
    1. Eric

      Hvorfor dog? Hvis den virkelig rækker 100 m, kan du jo høre den helt ude i stalden, eller hvor du ellers befinder dig 😉
      Spøg til side, det er fedt!

      Svar
  9. Stegemüller

    Jeg vidste det bare… du ville være designet til efterløn. Hvor er det godt at høre!

    En række svære valg ned på Café Klostertorvet, og forståeligt, at du holder af høflighed. Jeg kan godt lide din bemærkning om, hvad nu hvis Trump var høflig? Det er givet, at han og Putin så ville skændes mindre, og det ville bidrage til en sikrere verden.

    Svar
    1. Eric

      Ja, Trump og så mange andre. Det er interessant at tænke over, hvad det ville betyde, hvis Trump og andre magtmennesker brugte sproget på en anden måde, en høfligere måde. De kunne være de samme dumme svin, som de er i dag, men hvad ville det betyde, hvis deres sprogbrug ikke var så konfliktsøgende?

      Svar
  10. Erik Hulegaard

    Med et nutidigt udtryk virker det som om “armene ikke kan komme ned”. Det restaurerede hjerte skal nok holde til at pumpe lystigt alligevel. Immunforsvaret bliver hammersikkert styrket, også ved tanken om at kunne vælge mellem cafélivets mangfoldige søde tilbud.

    Det er altid – og her menes med statsgaranti uden en nanopartikel af ironi – dejligt at høre mennesker værdsætte deres liv; brok er der nok af 24/7. Og så bliver det jo også en mere “glidende overgang”, når de latinske lande igen skal understøttes med euros af en dansk familie. 😉

    Også jeg har fastholdt min dørhammer (fra sælgeren) dog påsat nedenfor et messingskilt med familienavnet. Det nordjyske postbud skal nok vide, at adressen Eric Bentzen c/o H. Pedersen postalt dækker over et modent velfungerende par i > 40 år.

    Svar
    1. Eric

      Hvor har du ret i det med brokkeriet. Jeg har forudseende en kategori for brok, men den har til dato kun samlet 11 indlæg. Hm, det skulle jeg måske gøre noget ved …

      Svar

Skriv et svar til Erik Hulegaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *