Der er to caféer på torvet i Platanos, Leros, og den ene tilbyder balanceret levering.
Skiltet over styrthjelmen fortæller, at vejen ned til Agia Marina har en hældning på 10 %.
Der er to caféer på Platanos’ torv, en på nordsiden og en på sydsiden. Caféen med det syge platantræ har ligget på nordsiden i mange år, mens den på sydsiden kun er 7 år gammel eller så.
Tidligere rummede sydsiden en forretning med børnetøj, men nu er her altså café. Finanskrisen lukkede en del forretninger i Platanos, og ganske som i DK er bankfilialen erstattet af en pengeautomat.
Begge caféer besøges af lokale, men den gamle har mere stil med træmøbler og parasoller. Det er vel derfor, den tiltrækker flere turister.
Der har været god plads i denne uge, men i dag er det søndag, og der er fyldt godt op, selvom ingen, absolut ingen, kan være i tvivl om, at kirkerne har ringet til messe.
Vi får plads på den nye café. Stolene er ikke så pæne, men de er funktionelle og lige så magelige som overfor. Kaffen koster nødvendigvis det samme: 2 euro for en espresso, 3 for en cappuccino, og så får man også en flaske vand, så man har et alibi for at blive hængende.
Herfra er der glimrende overblik, og vi ser tjeneren på den gamle café komme ud med en bakke, sætte sig på scooteren og køre hurtigt op ad en sidevej.
Bakken balancerer på hans venstre underarm, højre hånd styrer scooteren og giver gas, masser af gas. Efter få minutter vender han tilbage og genoptager sin normale servering. Gæsterne har knap opdaget, at han var væk.
Det er balancekunst.
Relateret:
- Til Grækenland i en coronatid
- Dagens gang på Leros
- Den græske skolelærerinde
- Taler De tysk?
- En dag i det græske smørhul
- Feriens sidste vers
- Ferieforlængelse og hjemme igen
/Eric
Det er altså blæret at kunne den slags – og det tager vel sagtens også kegler hos turisterne 🙂
Det ser unægtelig blæret ud, men når han kan, går det selvfølgelig hurtigere. Og så ikke et ord om trafiksikkerhed!
Skønt billede. Jeg kan kun være enig med Erik i, at ‘udeservering’ bliver udstrakt. Tænk hvis han (altså tjeneren) også skulle køre ned ad den stejle vej?
Hvor I dog oplever meget i skyggen af en parasol med en espresso og en vand.
Hvor man end er i Sydeuropa, er torvet og kaffen en af de bedste kilder til oplevelser.
Uden at gå Sokrates og Platon i bedene kan man med passende balancekunst filosofere over, hvem der er den heldige modtager af knallertbuddets kulinariske anretning. Men begrebet ”udeservering” bliver udstrakt mere end 10 procent.
Jeg har selvsagt også tænkt over, hvem modtageren kan være, og en mulighed er en kirketjener, som ikke kan forlade sin post for at gå på café.