Indlæg via e-mail stopper

Det har hidtil været muligt at få indlæg på denne blog sendt via e-mail, men denne service stopper.

Jeg har benyttet Feedburner (Google) til at klare den ært, men de stopper med e-mailservice, og jeg har valgt ikke at finde et alternativ som fx et tilføjelsesprogram til WordPress.

Skulle jeg bruge et tilføjelsesprogram i stedet, skulle jeg (og ikke fx Feedburner) ligge inde med abonnenternes e-mailadresser, og så er der straks hele GDPR-problematikken om opbevaring og evt. sletning af persondata.

Det orker jeg ikke (at sætte mig ind i), så hvis du fortsat vil have besked, når der kommer nye indlæg, må du abonnere på bloggens feed: https://sitestory.dk/wordpress/feed/

Der er masser af (gratis) feed-læsere derude, det være sig som selvstændige programmer, websider eller tilføjelsesprogrammer til din browser.

Jeg beklager besværet.

/Eric

4 thoughts on “Indlæg via e-mail stopper

  1. Erik Hulegaard

    Vi er alle i det digitale paradis underlagt nogle skiftende programmæssige skiftespor. Nogle forekommer logiske, andre har mere karakter af (tænker jeg tit), at dyre programmører skal holdes beskæftiget.

    Nu har jeg glædeligvis fulgt denne kvalitetsblog i > 10 år. Det vil fortsætte, om jeg så manuelt skal foretage randomiserede kontrolbesøg eller fodres med signaler om datafangst på anden vis.

    Svar
    1. Eric

      Udbyderne bestemmer. Feedburner blev overtaget af Google for nogle år siden, og da det er/var en gratis tjeneste, er det svært at brokke sig, når de vil strømline.
      Heldigvis er det ikke så mange, der har fulgt bloggen ved at få indlæggene sendt som mail, og for andre skulle det ikke give nogen forskel.

      Svar
  2. Ellen

    Ikke noget problem – jeg bruger Feedly.com, som godt nok ikke er verdens hurtigste til at opdage et nyt indlæg, men de bliver trods alt opdaget, selv om der kan være op til det meste af et døgns forsinkelse. Alt i alt er jeg tilfreds med Feedly og gider ikke prøve andre bare for at se, om de skulle være lidt mere på stikkerne.

    Svar
    1. Eric

      Det er næppe et problem for nogen, men selvfølgelig lidt irriterende hvis man bedst kan lide at få blogindlægget som en e-mail. Jeg bruger et plugin til Chrome, hvor et lille, diskret ikon viser, når der er nye feeds, og klikker jeg på ikonet, kommer der en liste i et “rullegardin”. Det fungerer fint.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *