Det er februar, og selvom den officielle temperatur i skyggen måske kun er 14°, banker direkte sol termometeret op på +30.
Så er det fedt at sidde i gårdhaven. Man er fuldstændig skjult for omverdenens blikke, medmindre man går op på tagterrassen.
Stedet er Malta, Dansk Folkeferies center i Mellieha, hvor vi for en tid har sagt adjø til sne, snue og nedbørsrekorder.
Vi besøgte Malta i 2005 og 2006. Dengang boede vi i Sliema, en naboby til hovedstaden Valletta, og med ungdommelig energi spadserede vi meget og tog rundt på øen med veteranbusserne (som nu er udskiftet til moderne køretøjer).
I fjor fik vi lyst til at besøge Malta igen, denne gang i januar og med residens i feriecenteret nær byen Mellieha. Vejret var ikke strålende, men dog en del bedre end i DK.
Bungalowen er rummelig og veludstyret; det er en helt anden standard end de slidte værelser, vi havde på såkaldt firestjernede hoteller for små 20 år siden.
Rejsen
Vi rejste fra Kastrup lørdag morgen. Lufthavnen var mere kaotisk end normalt, velsagtens pga. skolernes vinterferie.
Da vi så de mange børn, frygtede vi skrig og skrål i kabinen, men ungerne opførte sig eksemplarisk – computerspil til børn er Guds gave til støjfølsomme pensionister.
Busturen fra Maltas lufthavn tog ca. 45 minutter, og til vores glæde kunne vi få nøglen med det samme. I fjor ventede vi 2½ time, det var træls.
På busturen fortalte guiden bl.a., at Bornholm er næsten dobbelt så stor som Malta, og at der ville bo 70 millioner i Danmark, hvis vi havde samme befolkningstæthed som Malta,.
Med indgroet skepsis over for guideinformation har jeg faktatjekket, og det passer faktisk.
Magelig afslapning
Egentlig former livet her sig ikke stort anderledes end hjemme. Hjemme er vi også arbejdsfri, og tiden går fint i lænestolen med diverse hjælpemidler såsom strikketøj, surfing på internet, krydsord, læsning osv.
Vi besøger kattecafén
Der er dog forskelle, som giver ægte feriestemning. Fx spiser vi ofte ude, vi skal ikke gøre rent, håndklæder skiftes oftere, og så er der – ikke mindst – vejret. Her er solen ikke et genert gespenst.
Området indbyder til spadsereture ad stierne. Centeret er rimelig stort, og der er masser af træer og buske mellem husene. Bevoksningen tiltrækker fugle, som kvitterer med sang, og om aftenen samles spurvene i store træer og giver koncert.
Spisning og rabat
Centeret har bar og en okay restaurant, hvor vi har spist flere gange. Som ”longtimer” (ophold i mere end 2 uger) får man tilmed rabat. Købene samles sammen og afregnes fredag. Ved samlet beløb på 50 til 100 euro får man 10 % rabat, og er regningen over 100 euro, er rabatten 20 %. Det er værd at tage med.
I går tog vi bussen til Mellieha by og spiste på en italiensk restaurant, Da Ciccio. Det var udmærket bortset fra den halvhøje popmusik. Selvom højttaleren skrålede ”I love you” i 10 varianter, er neapolitanske mandoliner afgjort mere romantiske.
Det bliver nu ikke det sidste restaurantbesøg i Mellieha. Der er fx restaurant Tosca, som gav et godt indtryk i fjor. Jeg husker ikke, hvad de spillede, men det var ikke operaen af samme navn.
Oplevelser
I 2005 og 2006 så vi det meste af det, som efter sigende er værd at se, så vi har ingen planer om at tage til fx Valletta, Mdina eller Marsaxlokk. Vi er dog fristet af en folkeferieudflugt, hvor vi besøger og får frokost hos en familie, der dyrker tomater, vin m.m.
Vi får se. Foreløbig er vi godt tilfredse med at være magelige på Malta.
/Eric
Hvor lyder det lækkert, en tiltrængt pause fra al regnen i Danmark. Og computerspil kan man sige meget om, men ro er en af fordelene 🙂
Det er lækkert. I går regnede det en del, men i dag skinner solen, og vi kan sidde ude.
Der snakkes meget om børns skærmtid, men i flyveren bør der ikke være restriktioner 😉
Jeg kan kun give dig ret i, at det er nogle temmelig optimale ferieboliger, Dansk Folkeferie har fået skabt på Malta, men det er vel også derfor, stedet er så populært. Man kan, som du skriver, føle sig mutters alene, samtidig med, at der ikke er langt til samvær med andre.
Jeg kan supplere dit svar til Hulegaards spørgsmål med, at ja, der er virkelig mange danske pensionister, der er på feriecentret i ugevis, og mange mødes hernede for at være sammen, selv om de ellers bor i hver deres ende af Danmark.
Ja, der mangler ikke meget i ferieboligerne, hvis man kan undvære en stavblender og espressomaskine 🙂
Uden at have talt med nogen deler jeg dit indtryk af det med pensionister og langtidsophold. Her spiller det måske også en rolle, at stedet virker meget trygt.
Det lyder pragtfuldt. “Long timer” er helt passende til de vejrguder, der raser i Danmark. I går var det tåget og syv grader. I dag er det gråt og otte grader (og folk ser så sure ud).
Det er ikke så ringe, som vi jyder ynder at sige. Her går folk i let beklædning og smiler til hinanden.
At kattecaféen er åben tyder på, at der serveres mad og attention fra solhungrende EU-borgere. Den højt besungne “hvilepuls” synes at banke heftigt i nu (ref. jan. 2023) velkendte omgivelser. Derimod forekommer rejselysten til Gozo og/eller Comino, ej heller Dragonara Casino, IKKE at banke højlydt.
Stedet har (fortsat) personlig rejsepotentiale ad futura, derfor et ????: Har du indtryk af, at der er mange “langtidsgæster”, altså plus 3-4 uger m.m.?
Nej, lysten til at se Gozo m.m. er ikke overvældende. Så hellere et gensyn med Valletta, hvor vi har betrådt mange lave trappetrin (lave af hensyn til riddere i rustning!). Valletta er en historisk fascinerende by, men jeg tvivler stærkt på, at meget har ændret sig, siden vi var der sidst.
Kattecaféen er hyggelig at besøge. Misserne er velnærede, ja nogen endda FOR velnærede 😉
Uden at vide det med sikkerhed er det min fornemmelse, at mange af pensionisterne er stamgæster, som godt kan være her i flere uger. De fleste børnefamilier er her nok kun en uge (på denne tid)-