Tag-arkiv: Mellieha

Magelig på Malta

Det er februar, og selvom den officielle temperatur i skyggen måske kun er 14°, banker direkte sol termometeret op på +30.

Så er det fedt at sidde i gårdhaven. Man er fuldstændig skjult for omverdenens blikke, medmindre man går op på tagterrassen.

Fra gårdhaven

Stedet er Malta, Dansk Folkeferies center i Mellieha, hvor vi for en tid har sagt adjø til sne, snue og nedbørsrekorder.

Læs resten

Så kom solen!

Mandag den 30. januar kom solen til Malta, og den var hjerteligt velkommen efter en uge med regn.

Det var ikke et dansk vintergespenst, som klæber til horisonten, nej det var en højdestærk sol og øjenknibende skarp.

Det hjalp gevaldigt på humøret. Vi sad flere timer i gårdhaven og nød det, og vi var ikke de eneste, der værdsatte vejrskiftet – områdets katte tog solbad, og fuglene pippede om kap.

Solbad

En kat tager solbad

Ta’ Randi

Læs resten

Samlede byger og spredt sol

Jeg tænker, at de maltesiske landmænd danser og er glade, for den sidste uge har bygerne været samlede og solen spredt.

Turisterne er knap så glade, for selvom paraplyen eksisterer, lægger regn en dæmper på aktivitetsniveauet.

Swimmingpool

Hvis man absolut vil blive våd, kan man hoppe i poolen.

Man kan så glæde sig over, at det med 10-15° er lunere end hjemme, og når solen titter frem, bliver det markant varmere. Så er det med at komme ud og nyde det!

En tør formiddag fik vi afprøvet buskortene på en tur til den lokale by, Mellieha. Den er ikke spektakulær, men vi fik da skridtet hovedgaden af.

Læs resten