Tag-arkiv: Sol

Så kom solen!

Mandag den 30. januar kom solen til Malta, og den var hjerteligt velkommen efter en uge med regn.

Det var ikke et dansk vintergespenst, som klæber til horisonten, nej det var en højdestærk sol og øjenknibende skarp.

Det hjalp gevaldigt på humøret. Vi sad flere timer i gårdhaven og nød det, og vi var ikke de eneste, der værdsatte vejrskiftet – områdets katte tog solbad, og fuglene pippede om kap.

Solbad

En kat tager solbad

Ta’ Randi

Læs resten

S som i sol og sommer

SolSuper sommerlig sommer, solsikker.
Solen summer, solsorten synger.
Solabido.
Skygge saftsusemig, straks!
Sensuel samba, salsa, sansesmovs.
Syde, svede, solbad.
Sandstrand, steroidsvulmendes showroom.
Smækre sylfider soldater strandløver.
Safterne stiger, sodavandsis smelter, svalebajere søbes.
Sådan.
Uden s er sommer en ommer.

/Eric

Som at være sydpå

Det er jo som at være sydpå. Der er lunt på terrassen fra om morgenen, himlen er knaldblå, og jeg har fri. Dog må jeg selv hente kolde drikke.

Solen er skarp, og skønt jeg sidder i skyggen, finder varmen kærtegnende ind i hver en hudfold. Det er behageligt, når man ikke skal lave andet end at hente kolde drikke, fordi der ikke er en tjener til at bringe dem.

Godt at jeg fik klippet det sidste af tjørnehækken først på ugen. Det var baghaveetapen, der hvor hækken danner skel mellem naboens kultiverede bede og naturens vildskab.

Jeg går ikke ubevæbnet derned, for hvem ved, hvad der gemmer sig af kødædende planter og pyton-mutanter, som bare venter på en kødfuld conquistador, der hugger sig vej i søgen efter El Dorado eller en tjørnehæk.

Læs resten