Jeg har lige betalt 361 kr. for smerte og 317 for ubehag. Det var stenen i rugbrødet, som knækkede et hjørne af kindtandsfyldningen, men det kan jeg ikke bevise, så bageren slipper for et sagsanlæg. Denne gang.
Tandlægen spurgte, om jeg ville have hele fyldningen skiftet. Det ville koste 1000 og et eller andet, mens en reparation ville koste 360 kr.
Adspurgt bekræftede hun, at lappeløsningen var tandlægemæssigt forsvarlig, men mindre holdbar. Ærlig talt kunne jeg ikke se det fornuftige i at erstatte ædelt sølv med plastic, som ikke er en skid værd, så jeg valgte lappeløsningen.
Givetvis sødt smilende bag ansigtsmasken spurgte hun så, om det var nødvendigt med bedøvelse?
Når sagkundskaben spørger på den måde, kan man jo kun udlede, at det vil gøre ondt, men det var jo bare et lille hjørne, ikke? Og en smule smerte kan man vel godt klare, ikke?
MEN FOR #!%Z&”*#! OG KRUSTJOF HVOR GJORDE DET ONDT!
Jeg er derfor meget tilfreds med, at jeg valgte lappeløsningen. Tænk, hvis jeg havde købt for over 1000 kroners pinsel!
@Ellen
Du regner rigtigt, og havde jeg valgt 1000ognoget-løsningen, havde regningen lydt på 1000ognoget + 317. De 317 er summen af rode-rundt-og-rense-så-det-runger-i-kraniet-og-den-slags-posterne.
@Erik
Ganske enig – har altid undret mig over det samme. Læste i dag en artikel i Jyllandspeteren om bistandsklienter m.fl., som ikke kan få tilskud til f.eks. bro eller krone, hvis det er billigere at rykke skidtet ud, og de ellers kan tygge maden med de stumper, der er tilbage.
@Henny
Stakkels dig!
Uf da. Jeg knak en tand i går, men har endnu ikke fået taget mig sammen til at ringe til tandlægen. Men den går desværre vist ikke meget længere …
Eksemplet illustrerer med al ubehagelig og smertepåvirket tydelighed, at det gør ondt at gå til tandlæge. Man skal næsten være fuldtids-masochist for at fornøje sig såvel over smerte, ubehag samt decimering af ens børneopsparing/kassekredit. Det er utåleligt!
Denne kommentator har skrevet om det på sin blog. En tandlæge forsøgte et defensorat i en kommentar uden den store overbevisning.
Med ca. 36 års erfaring i det danske sundhedsvæsen er det fortsat komplet uforståelig for denne kommentator, hvorfor tandlæge-branchen ikke er inkorporeret i sygesikringsordningen. Det er i allerhøjeste grad også sundheds-relateret. Og ganske mange tandlæger kunne samtidig få “justeret” deres indtjeningsniveau – f.eks. sammenlignet med tyske og svenske tandlæger. Mon de danske er så meget bedre?….Nej vel ;-).
Jeg kan blive helt ophidset, så kommentaren slutter nu ;-), inden tandbørstningen opstartes ved midnatstid ;-).
Nu er jeg jo gammel matematiker, så det må være derfor, jeg kan ikke gennemskue regnestykket…
De to beløb giver 678 kr. Altså ikke 1000ognoget. Hvad er så de 317 kr. ubehag? Det er vel næppe prisen for brødet med stenen? Det er sikkert heller ikke det såkaldte hygiejnetillæg, som hos min tandlæge er på sølle 16 kr.?
Da de 16 kr. for første gang figurerede, spurgte jeg til denne nye post på regningen og fik svaret, at det var for sterilisering af instrumenterne. Jeg spurgte så, hvad de gjorde før, de tog de 16 kr. for den rengøring, men det havde han åbenbart ikke lyst til at svare på.
Bortset fra det, så har mine plastikfyldninger holdt i mange, mange år, mens sølvfyldningerne må udskiftes. Jeg bytter dem med plastik 🙂