Måske skulle man tage til Estland igen eller måske ligefrem arrangere rejser dertil. Jeg har nemlig fået et eksotisk tilbud.
Min rejsebeskrivelse fra Tallinn mangler beskrivelser af byens natteliv og stripteasetilbud. Det må jeg blankt erkende, og det er en alvorlig mangel, hvis jeg skal gøre mig håb om at nå ud til et bredere publikum, som interesserer sig for andet og mere end den gamle by.
Det har en klarsynet art-director i Tallinn spottet, for hun har skrevet og givet mig et tilbud. Jeg har i nogen grad anonymiseret hendes mail med firkantede parenteser:
From: Veronika [efternavn] Subject: Offer from Tallinn Good day! [Bydel i London] Club would like to offer you a partnership, as soon as you organize holidays in Tallinn. [Bydel i London] Club offers you a collaboration with the biggest striptease club in Tallinn (every evening in the club are 6-10 dancers, V.I.P rooms, strippoker, private dance, table dance, karaoke). The club is situated right in the center of Tallinn. Visit [www-adresse] We can offer a guide, limousine, discounts in restaurants and boutiques. Also I can offer limousine [www-adresse] and the [Hustype]/Hostel – great place to celebrate birthdays, held corporate events or simply spend some quality time in good company. [Hustype] can accommodate 20-25 persons; there are 4 double rooms for overnight stay. There is a sauna and a fireplace hall for ca. 15 persons. There is also a billiard room. Visit [www-adresse] I hope, that this offer can interest you. If you have some questions, I am ready to answer. If you are interested in collaboration, I will send you more detailed information. Best regards, Veronika [efternavn] art-director [telefonnummer} [e-mailadresse] [Bydel i London] Night Club
Det lyder jo spændende og vil afgjort være nyt i forhold til det, vi ellers laver, når vi er på ferie. Jeg er dog bekymret for, om jeg kan holde mig vågen. Siden jeg stoppede med skifteholdsarbejde, er jeg blevet så utrolig glad for min nattesøvn.
Halløj Eric,
Hvilken morsom læsning. Jeg troede, jeg havde en god fornemmelse for, hvad Tallinn kunne tilbyde, men må erkende, at jeg ikke har været helt “klædt på” :o). Men men – med al respekt for Veronika – så synes jeg, at den smukke gamle bydel er tilbud nok for en visit, men sjovt er det helt bestemt.
God aften i stuen til dig og fruen!
Hilsen Helle
Hej Helle
Veronikas dansepiger og pokerbordet ville nok synes, at du havde rigeligt med tøj på 😉
Kønne piger, tant og fjas kan man finde hvor som helst. Sværere er det med smukke og velbevarede middelalderbyer.
Fik lejlighed til at gense din (aldeles glimrende)Tallinn-beskrivelse, der matcher mine egne oplevelser 2 år før. Heller ikke jeg fik dengang lejlighed til at stifte bekendtskab med det tallinske (ret dynamiske) natteliv, hvilket skyldtes et mere behageligt privat selskab 😉 !
Mon ikke artdirector Veronika er gået bananas ved tanken om Euro´ens indførelse i Estonia pr den digitale dato 01/01/11 i den evige hunger på profil 24/7 :-))))
Ja, Tallinn har bestemt meget og andet at byde på end dansepiger og strippoker, og jeg tvivler også på, at det sidste bliver byens turistprofil fremover; men det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet!
Veronikas drivkraft er nok som for så mange andre estere, at livet er hårdt derovre – temmelig hårdt.
Internettet er på alle måder fantastisk! Sikke muligheder der byder sig for den rette liebhaver. Måske kan du ligefrem blive rig ved at etablere et samarbejde. Hvis du vælger de rette opgaver i dette samarbejde, kan du formentlig få lov at få din nattesøvn i fred.
Selv om jeg hader spam og på alle måder bekæmper det så godt jeg nu kan, så lurer der også en nysgerrig djævel i mig, så nogle gange “kommer jeg til” at åbne en af disse mange spam-mails, og så kan jeg sidde og more mig over alle de fremragende og generøse tilbud der gives og formidles.
Enig, men rig bliver man kun ved at svindle eller lade andre arbejde, har jeg altid ment. Hvad skal man også med rigdom, når det i forvejen er svært nok at få udgifterne til at slå til? 😉
Den gode Veronika har dog gjort sig ulejligheden at skrive via min webformular her på bloggen, så der er trods alt ikke tale om decideret bulk-mail.
Du skal helt sikkert forlange en gratis prøvetur først 😉
Bare jeg kan slippe for at spille poker; men de spiller jo nok ikke skak den slags steder, selvom Paul Keres kom fra Tallinn 😎