Der er sikkert kosmisk strålende forklaringer på det hele, men man skal vist være i liga med Einstein eller Hawking for at begribe universet.
Her i januar har man før solopgang kunnet se en roligt lysende stjerne mod sydøst. Det er vist planeten Merkur, og den ser så ensom ud.
Verdensrummet og astronomi er fascinerende, men jeg har altid haft en vis berøringsangst og ikke turdet kaste mig over emnet af frygt for det ufattelige. Det er jo til at blive bims af at tænke på Big Bang, og hvad der ikke var forinden.
Der er sikkert kosmisk strålende forklaringer på det hele, men man skal vist være i liga med Einstein og Hawking for til fulde at begribe, at universet er krumt som en agurk og har grådige sorte huller, som suger en masse til sig uden at få forstoppelse.
Jeg tænker f.eks. så jordbundet, at hvis universet er krumt og udvider sig med lysets hast, må det vel grænse op til noget, og hvad pokker er så det?
Jeg tager gerne på sviptur til fjerne galakser med science fiction-forfattere som Asimov og Arthur C. Clarke. Det hjælper fantasien på gled, men selv efter en genlæsning kan min kosmiske forståelse ligge på et meget lille sted. Det var nemmere, da jorden var flad.
Det er godt, der er overskyet en gang imellem, så man ikke bliver mindet om sin begrænsning hele tiden; men Merkur er nu meget køn, indtil solen tager over.
Merkur er kun synlig ved solopgang og solnedgang. Derfor troede de gamle grækere, at der var to himmellegemer, og de kaldte dem Apollon og Hermes; men de havde jo heller ikke Wikipedia at støtte sig til.
Ja, pyha – det er til at blive helt svimmel af at tænke på alt det store der, og sorte huller og hvide dværge. Næh jeg tror jeg nøjes med at kigge op på den smukke himmel og lade andre om at læse og studere.
Netop, det er lige det, jeg mener med berøringsangst!
Mere romantisk, jo, men ikke så sjælden.
Iøvrigt har Jupiter været meget synlig de seneste måneder, jeg blev selv overvældet nok af den til at lave et indlæg da jeg først så den. Men jeg har siden løbende fået øje på den, ofte som en enlig stjerne højt på aftenhimlen.
Det glæder en ikke-planetsamler, at det ikke er romantikken, der er sjælden 😎
@ Leoparddreng og Ellen
Tak til jer begge. Da jeg søgte på noget à la “planet synlig januar 2011”, nævnte de første sider med overbevisning Merkur. Det stillede jeg mig tilfreds med, og derfor blev overskriften, som den blev.
Ud fra Ellens link ved jeg dog nu, at det er Venus – ganske som foreslået af Leoparddrengen. Den står alt for højt til at være Merkur, og mit indre kompas er ikke så præcist (“sydøst” var så’n cirka). Jeg beundrede den så sent som i morges, hvor den stod smukt og klart mod en dybblå himmel.
Og det glæder mig, for Venus er ikke så lidt mere romantisk end Merkur 🙂
Okæh, tak, Ellen. Så må jeg jo bare endnu engang ærgre mig over hvor irriterende det er at bo i København/Frederiksberg, set fra et astronomisk synspunkt 🙂
Jeg har det lige som dig – jeg elsker at læse om det, men forstår ikke ret specielt meget af det. Det krumme rum, ormehuller, superstrenge, kvarker og meget mere – dybt spændende og totalt ubegribeligt. For mig.
Vort uendelige, udvidende univers har som naboer uendligt mange, uendelige og udvidende universer. Se, det bliver det hele jo ikke nemmere af at vide, vel?
Men mennesket i almindelighed og jeg i særdeleshed har altid været fascineret af den synlige himmel og af universet. Ville oven i købet gerne have drevet det til noget mere professionelt engang, men jeg er simpelthen for dum til fysik til, at det ville være realistisk.
Og til Leoparddrengen: Eric har ret – det er Merkur. Man kan også se Venus længere oppe og til højre for, men stik sydøst hænger Merkur: http://www.tycho.dk/article/view/579/1/123/
Er du sikker på det er Merkur? For den er så tæt på Solen, at den i et land som Danmark er meget svær at komme til at se (fordi det begynder at blive lyst længe inden solen står op, og omvendt ved solnedgang).
Ofte vil det være Venus man ser på den måde – den er ligesom Merkur tættere på Solen end Jorden, og ses derfor også morgen og aften – men den er ikke så tæt knyttet, og ses derfor tydeligere og oftere.
Men hvis det virkelig er Merkur bukker jeg mig i støvet og ønsker tillykke! 🙂