Tag-arkiv: Big Bang

Godbidder fra nyhedernes buffet

Mellem nys af stormstyrke lader jeg mig fodre med interessante nyheder om oppustede planeter, Lars Løkkes store gæld og den slags.

Venus. Kilde: NASA

Hvem puster planeterne op?

Om snuen siger fruen, at den får man af at lægge sig på kolde vejbaner, men bortset fra at papirlommetørklæder afværger forhøjet vandstand i Limfjorden, er den unge Bentzens lidelser ligegyldige for offentligheden.

Da jeg fra min tæppekokon har usædvanlig god tid til at følge nyhedsstrømmen, vil jeg i stedet formidle udvalgte bidder fra nyhedernes buffet.

Statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, er iflg. Ekstrabladet teknisk insolvent, så det er ikke kun Henriette Kjærs bitre erfaring, der udmønter sig i regeringens nye motto: ”Vi kan ikke låne os til velfærd”.

Apropos regeringen, troede man længe, at Lene Espersen var oppositionens bedste aktiv, men partiet og den nye formand kan godt selv. De vil have skattelettelser for 35 milliarder, for som den nye formand sagde i TV avisen, er Danmark

”verdens mest højst beskattede land”

De skulle måske kaste et par milliarder efter danskundervisningen.

Apropos milliarder, sagde de i et eller andet finanshalløj, at Novo Nordisk med 19 milliarder på bundlinjen har en overskudsgrad på vistnok 35 %, hvor almindelige selskaber er glade for 10 %. Nu vil pylrede patienter, som lider af brødnid, garanteret påstå, at medicinpriserne er ublu og oppustede.

Apropos oppustede, så oplyser TV2, at NASA har opdaget et mystisk solsystem med små oppustede planeter. Imellem to nys lyder det som en oversætterfejl, men hvis man kan puste planeter op, var Big Bang måske en punktering!

Apropos puste, har New Yorks byråd vedtaget en forstærket indsats mod luftforureningen. Udendørs tobaksrygning er nu forbudt på offentlige steder som fx Times Square og Central Park, der dermed bliver åndehuller for ikkerygerne.

I dag har jeg for en gangs skyld god tid til at blive informeret og oplyst, men jeg tror, jeg slukker og lukker øjnene. Du må undskylde den bedrageriske overskrift, men jeg har været under dårlig indflydelse i dag.

Merkur og det ufattelige univers

Der er sikkert kosmisk strålende forklaringer på det hele, men man skal vist være i liga med Einstein eller Hawking for at begribe universet.

MerkurHer i januar har man før solopgang kunnet se en roligt lysende stjerne mod sydøst. Det er vist planeten Merkur, og den ser så ensom ud.

Verdensrummet og astronomi er fascinerende, men jeg har altid haft en vis berøringsangst og ikke turdet kaste mig over emnet af frygt for det ufattelige. Det er jo til at blive bims af at tænke på Big Bang, og hvad der ikke var forinden.

Der er sikkert kosmisk strålende forklaringer på det hele, men man skal vist være i liga med Einstein og Hawking for til fulde at begribe, at universet er krumt som en agurk og har grådige sorte huller, som suger en masse til sig uden at få forstoppelse.

Jeg tænker f.eks. så jordbundet, at hvis universet er krumt og udvider sig med lysets hast, må det vel grænse op til noget, og hvad pokker er så det?

Jeg tager gerne på sviptur til fjerne galakser med science fiction-forfattere som Asimov og Arthur C. Clarke. Det hjælper fantasien på gled, men selv efter en genlæsning kan min kosmiske forståelse ligge på et meget lille sted. Det var nemmere, da jorden var flad.

Det er godt, der er overskyet en gang imellem, så man ikke bliver mindet om sin begrænsning hele tiden; men Merkur er nu meget køn, indtil solen tager over.

Merkur er kun synlig ved solopgang og solnedgang. Derfor troede de gamle grækere, at der var to himmellegemer, og de kaldte dem Apollon og Hermes; men de havde jo heller ikke Wikipedia at støtte sig til.