Forfatterarkiv: Eric

Sommer og den slags

Spredt fægtning om harer, sommer, varme, cykeltur, vejarbejde, 3. Limfjordsforbindelse og selvforskyldt lændehold.

Man skal gøre det, man er bedst til, så jeg sidder på terrassen, selvom efteråret kom inden juli måned.

I morges så jeg harerne, Holger og konen, græsse fredeligt i baghaven, men nogle timer senere forlystede de sig på anden vis.

Snapshottet herunder dokumenterer vist, at det er Holger og konen og ikke Holger og Harald.

Holger og konen

I morges spiste de bare:

Læs resten →

Rejsedagbog og den kattens mus

Vi har igen været på miniferie i Sæby, og jeg har skrevet om turen. Og så er der lidt om den kattens mus.

Sæby strand

Fra torsdag til søndag var vi på miniferie i Sæby. En blanding af (næsten for) varmt vejr og regn, og så spiste vi glimrende på Frøken Madsens Spisehus.

Corona-halløjet betød, at vi måtte aflyse såvel forårsferien til Sicilien som svipturen til Svendborg, så miniferien i Sæby steg pludselig voldsomt i terapeutisk værdi.

Strandkantsdanmark er hårdt ramt af corona-krisens turistsvigt, men mon ikke snart det vender.

Jeg har skrevet om turen her.

Jeg ved egentlig ikke, hvor interessant det er for andre end os selv, men det er blevet en vane, det at skrive rejsedagbog, og hvis jeg ikke havde gjort det gennem de sidste ca. 20 år, ville vi slet ikke kunne hitte rede i, hvad vi oplevede hvor og hvornår.

Det er blevet til nogle rejser gennem årene, og med rejsebeskrivelserne er der holdepunkter, så man kan drømme sig tilbage med styr på fakta.

Gode minder er ikke værst.

Den kattens mus

Læs resten →

Holger og konen

I sidste indlæg skrev jeg om haren Holger, der smovser i baghavens buffet. I går havde han inviteret fruen med ud at spise.

Holger og konen

Ja måske er det Holger og Helga, men det er nok snarere Holger og kammesjukken Harald. Hvad ved jeg om harens sociale liv? Måske har Holger bare anmeldt positivt i ”Løbesedlen”.

De dukkede op ved 18:30-tiden, og jeg knipsede dem fra terrassedøren. De reagerede på kameraspejlets svage klik ved at kigge op og dreje ørene, men tog ikke flugten.

De nippede til det nyspirede græs, som i øvrigt ikke spirer særligt imponerende. Den nye ”plæne” har store, nøgne partier, og generelt er ukrudtet mere motiveret for grøn vækst end græsset.

Der skal nok eftersås, men måske er det bedre at vente, for her i Nordjylland er der er ikke megen regn i udsigt. Hvad siger ekspertpanelet? Om havearbejde ved jeg med sikkerhed kun, at det giver hold i ryggen.

Læs resten →