Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Om bord og borde. Dansk er en svær en #32

11 svar

Det lille ord ’bord’ bruges i mange sammensætninger, som er med til at gøre dansk til en svær en. Her følger nogle eksempler.

Nogle er bordløbere, men de fleste går under bordet. Som da finanskrisen sendte penge og mere end én bank under bordet, er det klogt at gå i borddækning, når bordbomber bringes til sprængning.

Lad mig for øvrigt lige rette den misforståelse, at bordlamper og lysborde er på bordel. Bordel har intet med borde at gøre:

Bordel

Bordel

Bordskånerne er medlemmer af Bordets Beskyttelse. Det er en dugfrisk forening, som blev stiftet, fordi nogen er begyndt at slå i og tage af bordet. Når folk tager af bordet, er det ikke deres bord.

Bordet fanger, men ikke når katten er ude, og musene spiller på det. Mus er musikalske, og musemusik er en af bordets glæder. Der uddeles årligt en kuvertpris.

Maritim bordskik er speciel. Fribord bruges kun uden for arbejdstiden, mens skibets styrbord er forbeholdt styrmanden. Tiden, før man spiser, kaldes inden borde, og er der bidevind, kaster man sig over bord, når man spiser. Efter måltidet går man fra borde, og så er man udenbords.

Jeg kunne nævne flere eksempler, men da sprog er en alvorlig sag, er vi nået til bordenden.

 

Sjældne ænder i sproget. Dansk er en svær en #31

10 svar

Nogle ænder er så sjældne, at de ikke nævnes i ornitologiske værker, selvom de har et navn på dansk. Det gælder fx sømanden og forstanden.

LokkeandJeg har før skrevet om andens rolle i det danske sprog, men der findes nogle sjældne racer, jeg ikke nævnte. De er så sjældne, at de end ikke nævnes i ornitologiske opslagsværker. Et andet emne, jeg vil komme ind på, er tilberedningsformer.

I ”Vild med and” nævnte jeg den meget sjældne forstand, som lever i de dybe skove. Stormanden er næsten lige så sjælden, fordi den altid styrter, når den prøver at flyve i hårdt vejr.

Nogle sjældne ænder har navn efter deres udseende. Det gælder fx kromanden med den sølvglinsende fjerdragt og sømanden, der har to spidse gevækster på hovedet.

Læs resten →

Om vægt og at veje. Dansk er en svær en #30

14 svar

I disse tider er der næsten hysterisk fokus på kropsvægt og overvægt, og alt det med vægt og at veje gør ikke sproget lettere.

BadevægtSundhedslobbyens succes sætter sit præg på sproget; fx har folketinget indført fedt- og sukkerafgift som nye synonymer for vægtafgift. Kropsvægt er kommet på finansloven, som dog ikke er blevet læse let af den grund.

Nogle mennesker er overvægtige, mens andre er vejet og fundet for lette. Har man en kropslig skæv fordeling af over- og undervægt, er man uligevægtig og må gå balancegang.

Mange dyrker vægttræning, tager på og får vægtfylde. Det kaldes også opvejning, og man overvejer, når man er blevet for tung. Man kan veje for eller imod, bagveje og omveje, men vægttab forbliver en afvejning, og nogen afgiver derfor vægtløfter.

Nogle er tungnemme og tager let på, og tager de let på det, forbliver de evigtunge. Heldigvis er der mennesker, som er glade for deres vægt. Disse huldsalige giver pokker i sundhedsapostlenes præk om kontravægt og polstrer sig ubekymret til alderdommen.

Inden for visse professioner har vægt en særlig betydning. Fx er vægtere en slags vægtvogtere, og lidt morbidt går bedemænd op i dødvægt. Astronauter indtager en misundt særstilling, for de har rumvægt, når de er vægtløse.

Og tag det nu ikke så tungt, jeg er heller ikke atlet, og det var jo bare et indlæg om, hvor svært det kan være.