Kategoriarkiv: Politik

Skat på regnvand – en sommeragurk

Miljøministeren vil indføre afgift på regnvand for at få mere grundvand og spare udgifter til kloaknettet. Siger hun.

Nedbøren stiger med op til 30 % pga. klimaforandringer, og det vil forværre problemerne med et kloaknet, som har været misligholdt i årtier, og som i bogstavelig forstand er til rotterne.

Miljøministeren har derfor fået den idé, at parcelhusejerne skal betale afgift af det regnvand, som ledes til kloakken fra tage og befæstede arealer. Afgiften vil motivere folk til at bygge nedsivningsanlæg og dermed også hjælpe på de skrantende grundvandsreserver, siger hun.

Lyder det gennemtænkt? Er der behov for mere grundvand, hvis nedbøren stiger med 30 % ?

GEUS under Miljøministeriet (!) har konkluderet (og nu generaliserer jeg), at bortset fra på Sjælland vil grundvandsstanden stige, når vi får mere nedbør. Nogle lavtliggende områder vil sågar blive uegnede til landbrug.

Der vil altså være områder, hvor man absolut ikke ønsker mere grundvand, og det er vel heller ikke givet, at vandet har den ønskede kvalitet, hvis det først har rengjort en større by.

Det bebyggede/befæstede areal er selvfølgelig større i byerne end landsgennemsnittets ca. 10 %. Det øgede pres på kloaknettet er derfor et reelt, men regionalt problem.

Nedsivningsanlæg koster iflg. Politiken fra 15.000 til 25.000 kr., så for samtlige 1,2 mio. parcelhuse i Danmark kan man bruge 18 – 30 mia. kr. på huller i jorden, som i øvrigt skal godkendes af kommunen.

Hvem skal i øvrigt betale for de 1,2 mio. flowmålere? I dag betales afgifterne af det målte forbrug ind i huset, men hvis der også skal svares afgift af regn- og smeltevand, skal det vel måles?

Hvor jordbunden er leret (som i Københavnsområdet), eller hvor grundvandsstanden er høj, fungerer nedsivningsanlæg dårligt, og nogle steder skal man altså bare til lommerne og betale afgiften. Det regner mere i syd end i nord osv.

En landsdækkende afgift løser kun ét problem, og det er finansieringen af det forsømte kloaknet. Afgiften er bare en ny skat i grøn forklædning – en rigtig sommeragurk.

Dansk Folkeparti kræver og forlanger

Det er mit indtryk, at DF ustandseligt ytrer sig med vendinger som ”Vi kræver” eller ”DF forlanger”. Men passer det?

Jeg er opdraget til at bede pænt om saltet og ikke sige: ”Jeg vil ha’!” Derfor skurrer det i mine ører, når nogen siger ”jeg kræver” eller ”jeg forlanger”.

Men jeg kan jo være overfølsom, ligesom jeg er allergisk over for græspollen. Er det kun DF, eller gælder det også de andre partier? Jeg satte mig for at undersøge sagen.

På nogle af partiernes hjemmesider søgte jeg efter de eksakte vendinger:

Partinavn/Forkortelse/vi kræver, forlanger og foreslår. For eksempel:

  • ”Dansk Folkeparti kræver”
  • ”DF kræver”
  • ”Vi kræver”

Man kan ikke sammenligne resultaterne direkte, for hjemmesiderne har ikke samme størrelse og indhold, men det er dog dér, partierne præsenterer deres politik, og sproget vidner om deres selvforståelse og verdensbillede.

Hos Venstre (V), Socialdemokraterne (A), SF, Enhedslisten (EL) og Dansk Folkeparti (DF) gav søgningerne brugbare resultater, og de ses herunder.

Når det gælder vendingerne med ”kræver” og ”forlanger”, er DF absolut topscorer. Enhedslisten holder sig heller ikke tilbage, hvilket er lidt komisk i lyset af partiets begrænsede indflydelse.

Venstre hverken kræver eller forlanger noget som helst, men de kan jo også dårligt kræve mere end regeringsmagten.

Når det kommer til vendinger med ”foreslår”, skiller Enhedslisten sig ud, men ellers er fordelingen mere ligelig.

Selvfølgelig er undersøgelsen ikke videnskabelig, men jeg synes alligevel, at den bekræfter mit indtryk. DF har i årevis dikteret regeringens politik på flere områder, og måske er det bevidstheden om denne magt, der har gjort sproget skingert.

Vil DF kræve og forlange mindre, når de ikke længere er regeringsbærende? Jeg tror det ikke. Det er ligesom ikke deres stil at bede pænt om saltet.

Regeringens problem med at forklare

Har du bemærket, hvor ofte regeringen siger, at den skal være bedre til at forklare? Som om folks utilfredshed var et pædagogisk problem.

Og det er ikke kun regeringen. Fagforeninger, banker m.fl. siger det samme, når de har en dårlig sag.

I fjor indrømmede bankerne, at de havde været arrogante. De skulle være ”bedre til at forklare”, at vi skal betale højere gebyrer m.m., for at de kan tjene flere penge.

Bedre til at forklare?

En meningsmåling viser nu, at et flertal vil have de danske tropper hjem fra Afghanistan. Venstres udenrigsordfører udtaler“Vi skal være bedre til at forklare, hvorfor vi er der…”

Bedre til at forklare?

I starten af juli skrev aviserne, at Løkke indrømmede fejl i sagen om det nye supersygehus ved Herning. Løkke indrømmede ikke noget som helst. Han sagde, at årsagen til venstremedlemmernes masseflugt i Vestjylland var, at regeringen ikke havde været dygtig nok til at forklare sig.

Dygtig nok til at forklare hvad?

Selvfølgelig kan der være forklaringsbehov i komplicerede sager, men når folk er utilfredse, ved de som regel godt, hvad det drejer sig om. Det er ikke et pædagogisk problem:

  • At folk er vrede over bankernes grådighed.
  • At folk er trætte af, at Danmark på 8. år fører krig mod et stammefolk.
  • At folk er vrede over at få langt til sygehuset.

Så når regeringen og andre siger, at de skal være ”bedre til at forklare”, vidner det om en arrogant nedvurdering af folks intelligens, viden og holdninger. Vestjyderne er ikke sinker, så man kan ikke forklare dem og Fælleslisten, at lang vej til hospitalet er til deres eget bedste.

Når man hører vendingen ”vi skal være bedre til at forklare”, kan man være ret sikker på, at afsenderen har en dårlig sag, og at han ved det. Han beklager sig bare over, at han ikke har kunnet bilde dig noget andet ind.