Det er mit indtryk, at DF ustandseligt ytrer sig med vendinger som ”Vi kræver” eller ”DF forlanger”. Men passer det?

Jeg er opdraget til at bede pænt om saltet og ikke sige: ”Jeg vil ha’!” Derfor skurrer det i mine ører, når nogen siger ”jeg kræver” eller ”jeg forlanger”.

Men jeg kan jo være overfølsom, ligesom jeg er allergisk over for græspollen. Er det kun DF, eller gælder det også de andre partier? Jeg satte mig for at undersøge sagen.

På nogle af partiernes hjemmesider søgte jeg efter de eksakte vendinger:

Partinavn/Forkortelse/vi kræver, forlanger og foreslår. For eksempel:

• ”Dansk Folkeparti kræver”
• ”DF kræver”
• ”Vi kræver”

Man kan ikke sammenligne resultaterne direkte, for hjemmesiderne har ikke samme størrelse og indhold, men det er dog dér, partierne præsenterer deres politik, og sproget vidner om deres selvforståelse og verdensbillede.

Hos Venstre (V), Socialdemokraterne (A), SF, Enhedslisten (EL) og Dansk Folkeparti (DF) gav søgningerne brugbare resultater, og de ses herunder.

Når det gælder vendingerne med ”kræver” og ”forlanger”, er DF absolut topscorer. Enhedslisten holder sig heller ikke tilbage, hvilket er lidt komisk i lyset af partiets begrænsede indflydelse.

Venstre hverken kræver eller forlanger noget som helst, men de kan jo også dårligt kræve mere end regeringsmagten.

Når det kommer til vendinger med ”foreslår”, skiller Enhedslisten sig ud, men ellers er fordelingen mere ligelig.

Selvfølgelig er undersøgelsen ikke videnskabelig, men jeg synes alligevel, at den bekræfter mit indtryk. DF har i årevis dikteret regeringens politik på flere områder, og måske er det bevidstheden om denne magt, der har gjort sproget skingert.

Vil DF kræve og forlange mindre, når de ikke længere er regeringsbærende? Jeg tror det ikke. Det er ligesom ikke deres stil at bede pænt om saltet.