Kategoriarkiv: Rejse

Til Botanisk Have i Puerto de la Cruz

Vi besøgte Botanisk Have i gråvejr sidste år. Denne gang var vejret bedre til at se på blomster, men der ventede os en overraskelse.

Botanisk Have var en lidt klam oplevelse sidste år, men i dag skinner solen.

Fra den lille botaniske have i La Orotava

Vejret er intet mindre end pragtfuldt og af den slags, hvor blomster viser sig fra deres allerbedste side og dufter allermest sanseligt.

Vi hopper ind i en taxi og siger: ”Jardin Botánico”. Han tager vejen langs kysten og ind i byen ”bagfra”. Den valgte rute er pænt lang, men meget hurtigere end at zigzagge sig vej gennem byen. Turen koster 3,2 euro. Det er billigt at køre i taxi hernede.

Jeg går op ad trappen til den låste gitterport, hvor et skilt fortæller, at haven er lukket for reparationsarbejde. Det vidste chaufføren med garanti godt, men vi sagde jo ikke noget om, at vi skulle besøge haven.

Spadsereturen tilbage går heldigvis ned ad bakke, og vi ser da også nogle blomster på vejen.

Relateret:

Kan man få patteand?

Man kan få sødmælkskalv, gedekid, spædlam og pattegris, men hvad med and? Kan man få patteand?

Det er mandag aften, og vi nyder en aperitif på La Bodega, mens Brenda passer sit territorium og prøver at kapre kunder til restauranten.

Brenda

Brenda holder udkig efter mulige gæster

I går spiste vi på La Cazuela, og med tanke på den forestående aftensmad spørger jeg Helle, om hun bemærkede, at de også havde andebryst på menuen.

Da vi i går fik spædlamskoteletter (“suckling lamb chops”), foreslår jeg vittigt, at det måske er spædandebryst.

Helle siger straks: ”Suckling duckling!”

Game, sæt og match.

Relateret:

Puerto de la Cruz gør dig ung

Forskellen på at være gammel og ung er det antal år, man har været ung i. I Puerto de la Cruz er der rigtigt mange unge med en høj alder.

Gamle unge

Puerto de la Cruz på Tenerifes nordkyst er smuk og renskuret, og i det gamle kvarter er der kønne huse i kanarisk stil. Overalt er der blomster, palmer og grønne oaser, og så er der jo havet.

Det er en fornøjelse at spadsere rundt i byen. Ikke mindst fordi man uvilkårligt kommer til at føle sig yngre. Det kan man simpelthen ikke undgå, medmindre man er 80 eller derover, for om vinteren strømmer pensionister fra Nordeuropa til øen med evigt forår.

Læs resten →