Kategoriarkiv: Rejse

Lune aftner på Leros

Vi kom til Leros i mandags og har fundet ind i den lade ferierytme, hvor vi forkæler os selv uden at blive alt for energiske.

Hvis du ikke lige ved det, er Leros en lille græsk ø nord for den lille ø Kalymnos, som ligger nord for Kos, der ikke er så lille endda. Så er det på plads.

Aften i Panteli Bay

Når vi er i Grækenland på denne tid, nyder vi især de lune aftner. Selvom september ikke byder på dræberhede som juli/august, er det behageligt, når temperaturen falder et par grader ved solnedgang. Så bliver brisen som kærtegn.

Læs resten

Stille dage i Sæby 2021

I sidste uge var vi på miniferie i Sæby. Det var dage med afslapning, måltider af varierende kvalitet og et besøg på herregårdsmuseet Sæbygaard.

Sæbygaard

Sæbygaard

Jeg har skrevet nogle sider om turen, mens den er i frisk erindring. De kan læses her: Miniferie i Sæby 2021

Jeg har skrevet om langt de fleste af vores ca. 70 rejser de sidste 20 år, og disse ”dagbøger” er jeg glad for i dag, da minderne ellers ville være en pærevælling.

Pandemien er og har været en forbandelse for den rejselystne, og heller ikke i år kom vi på forårsferie til Sicilien.

Helle har sagt op pr. 1. oktober for at gå på efterløn, og da planen for den sidste tid af arbejdslivet skulle lægges, blev det til ferie i uge 26 og 27, og hvorfor så ikke tage nogle dage til Sæby?

Læs resten

Ferieforlængelse og hjemme igen

Ferien på Leros blev forlænget en dag grundet flyvefjendsk vind, og da vi kom hjem, var der nok at gøre.

Katte på Leros

Det blæste ikke så voldsomt lørdag den 26. september, vel kun 6-7 m/s, men vinden var i det værst tænkelige hjørne, nemlig det der giver stødvis medvind.

Flyet har kun én vej. Det er ud over havet, der lettes i sidste øjeblik, og medvind løfter ikke. Kort fortalt kom lidt over halvdelen af passagererne med, og det var uden bagage.

Vi og 15 andre stod tilbage, da døren blev låst. Der var nogen tumult, og især en mand på min alder flippede ud. Selvom flyet var lettet, råbte han op, som var han den vigtigste person på planeten, han skulle videre til Geneve, det var hans fødselsdag, og hvad ved jeg.

Læs resten