Kategoriarkiv: Rejse

Rejsen til Siracusa, april 2017

Taxi 04:45. Chaufføren er beleven og spørger, hvor vi skal hen. Han konstaterer, at Sicilien ikke er så normalt for danskere. Nemlig!

Etna

Der er koldt i Amsterdam, og det regner. På busserne står, at de kører på solenergi, men så kommer de ikke langt i dag.

Der er et mylder af mennesker som i alle større lufthavne. Flytiderne var fornuftige, da jeg købte billetter, men siden har Alitalia lavet om flere gange, og hvis de holder tiderne, har vi kun 55 minutter i Rom.

Forsinkelser

55 minutter går lige, men der skal ikke megen forsinkelse til, før kufferterne ikke kommer med til Sicilien.

Og ganske rigtigt: Check in i Amsterdam tager evigheder, og vi letter mindst et kvarter for sent. Da bussen fra flyet spytter os ud i Rom, er der en halv time til afgang.

Læs resten →

Så er vi klar til Sicilien

Alt er pakket undtaget barbermaskine, computer og sådan noget – vi er klar til Sicilien.

Til Amsterdam 6:30, derfra til Rom og videre til Catania hvor vi lander kl. 16, hvis alt går efter planen.

For to år siden aflyste de en masse indenrigsfly fra Rom, fordi der havde været brand i noget bagage-halløj, og vi måtte vente mange timer i uvished, til der blev indsat et ekstrafly.

Den slags er vi helst foruden.

I lufthavnen venter en chauffør med et skilt, ”BENTZEN”, og det tager nok en lille time at nå frem til lejligheden i Siracusas gamle by.

Taxien koster 60 €, men de er givet godt ud, og prisen er ikke steget, siden vi tog turen første gang i 2011. Vi kunne spare lidt ved at tage en rutebil, men det ville tage meget længere tid.

Og mandag morgen skal kaffen indtages på tagterrassen, mens mursejlere piber i svimlende fart på jagt efter morgeninsekter.

Fra tagterrassen i Siracusa

Fra tagterrassen i Siracusa

Vejrudsigten er rimelig. Der er endnu ikke rigtig varmt, men 18-21° og mere i solen er ikke at kimse ad.

Vejrudsigt Siracusa

Vi har ingen konkrete planer. Måske tager vi på udflugt til en af nabobyerne – Noto for eksempel, men lysten får lov at råde. Det eneste, der ligger fast, er, at vi skal spise godt, og at vi tager toget til Giardini Naxos, hvor vi skal være de sidste fem dage.

Læs resten →

Påskedage, stilhed før ferien

Det har været dejligt med nogle påskefridage, selvom vejret har været en sløj forestilling. Det kan kun blive bedre på Sicilien.

Fra Siracusa på Sicilien

Fra Siracusa på Sicilien

De første par fridage gik med restitution. Fredag var der vejr til at lave noget udendørs, men energien indfandt sig ikke, og da energien kom lørdag, var det gode vejr gået. Godt vejr har ingen tålmodighed.

Støvsugeren blev motioneret, jeg fik ryddet lidt op, og ellers gik tiden med 7-kabale og DM i skak.

Nu om stunder kan man følge partierne online, og min jævnaldrende skakven, Per Andreasen, kommenterede og analyserede med videodækning.

Nu er jeg så udhvilet, at jeg er klar til at holde ferie.

Læs resten →