Kategoriarkiv: Rejse

Pengene tilbage

Booking.com refunderer nu de 1250 €, som et siciliansk hotel uretmæssigt hævede på mit VISA-kort.

Giardini Naxos og Etna set fra Taormina

Giardini Naxos og Etna set fra Taormina

I februar opdagede jeg, at et lejlighedshotel på Sicilien uretmæssigt og to gange havde hævet 625 € på mit VISA-kort.

Jeg kontaktede Booking.com, da det var gennem dem, jeg havde booket lejligheden til vores forsommerferie. Samtidig informerede jeg min bank.

Den 3. marts gav Booking.com mig så besked om, at de havde kontaktet hotellet, og at tilbageførslen var sat i gang. De bad mig dog have tålmodighed i 10-15 arbejdsdage.

Jeg syntes, det var svært lang tid for at overføre penge, men gjorde som de bad om, de var jo så høflige.

Tålmodigheden opbrugt

Læs resten →

Italienske skvadderhoveder

Et siciliansk lejlighedshotel har uberettiget hævet 1250 € på mit kort, og Alitalia laver om på billetterne, så rejsen ikke hænger sammen.

Enden skal nok blive god, men undertiden skal man så gruelig meget igennem.

Vi skal til Sicilien i forsommeren, og jeg har booket en lejlighed (penthouse) i Giardini Naxos. Den lejede vi også for to år siden, og jeg bookede via booking.com.

Fra Siracusa på Sicilien

Fra Siracusa, hvor første del af rejsen går til, før vi tager til Giardini Naxos

Jeg valgte bevidst at betale lidt mere for at kunne aflyse sent, hvis hjertet igen skulle skabe sig, og de 625 € skulle så først falde, når vi var der.

I starten af februar opdagede jeg imidlertid, at de havde trukket 625 € på mit kort hele to gange. Det er helt almindeligt, at de får kortnummeret som sikkerhed, men det er jo ikke en invitation til selvbetjening!

Skvadderhoveder!

Jeg brokkede mig til booking.com, sendte kvitteringer fra banken osv., og forleden fik jeg høfligt at vide, at pengene tilbageføres, men at der nok går 10-15 dage.

Nu må vi se. Jeg tror såmænd bare, de har lavet en fejl, for det er det rigtige beløb – bare to gange og så i utide. Det morer mig ikke at låne 1250 € ud uden at blive spurgt.

Nye flytider

Læs resten →

Miniferie i København, 2017

Vi har lige været nogle dage i København, og det er der nu kommet en rejsedagbog ud af.

Koncertbillet

Af det forrige blogindlæg om den utro kollega fremgik ikke, at flyveturen var i onsdags.

Tirsdag den 21. februar gav Andrea Bocelli koncert i København. Vi købte billetter og benyttede anledningen til at holde en miniferie i København, søndag til onsdag.

Februar er ikke den muntreste årstid, men nu gav det ligesom sig selv, og da vi har haft travlt på arbejdet, bød vi fridagene velkommen og forkælede os selv.

Jeg har efterhånden skrevet mange rejsedagbøger og heldigvis for det, for uden dem ville meget være glemt eller rodet sammen i erindringen.

Nu har jeg så også skrevet om den sidste tur til København: Miniferie og Bocelli-koncert i København.

Hvis du ikke kender Bocelli, er der adskillige videoer på YouTube. Bocelli er italiensk tenor i verdensklasse, og så er han i øvrigt blind. Koncerten i København var et led i hans Skandinaviensturné.

/Eric