Kategoriarkiv: Skak

Pengene fra Rusland

Min bankmand ringede og spurgte, om jeg ventede penge fra Rusland. Det bekræftede jeg og fik at vide, at problemet er sanktioner mod Rusland.

Jeg har tidligere skrevet om True Type skakfonten (skriftsnittet), Chess Alpha, der fik sit eget liv, og nu er et nyt blad føjet til historien.

Skakdiagram

Begyndelsesstillingen vist med Chess Alpha

Det russiske forlag Eksmo har købt en licens, som giver dem ret til at bruge fonten til at illustrere en børnebog med skakdiagrammer. Forfatteren er Alexandra Kosteniuk, kvindelig skakverdensmester 2008-2010.

Forlaget har nu overført det beskedne beløb, men da pengene kommer fra Rusland, får det åbenbart bankens alarmsystemer op i det røde felt. Bankmanden nævnte noget om sanktioner, og det må være dem, EU indførte i 2014, da Rusland annekterede Krimhalvøen.

Læs resten

Skak-sjusk i Det Flamske Maleri

Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo Pérez-Reverte. Advarsel: Mest for skaknørder!

Kort om bogens plot (citat fra Litteratursiden):

Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.

Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.

Læs mere på Litteratursiden.dk.

Jeg læste den prisbelønnede roman (i dansk oversættelse) første gang i 2001 i toget på vej til Rom. Den adspredte mig til et sted mellem Hamburg og München. Arturo Pérez-Reverte skriver godt, og romanen er elementært spændende.

Dengang hæftede jeg mig ikke ved de skaklige fejl, nok mest fordi diagrammerne, som viser forskellige skakstillinger, har en elendig kvalitet (i hvert fald i min udgave), så det er svært at se de sorte bønder på sorte felter.

Forleden trak jeg bogen ud af reolen og læste den igen. Denne gang fandt jeg bræt og brikker frem, stillede stillingen op og det både morede og ærgrede mig at opdage, at plottet er bygget på skaklig sandgrund.

Skakstillingen på maleriet er denne, og den er helt central for bogens handling:

Stillingen på maleriet

Stillingen på maleriet

Opgaven (den skjulte tekst) lyder: ”Hvem myrdede ridderen?”.

Læs resten

Chess Alpha, skakfonten der fik sit eget liv

I 1998 lavede jeg en True Type font, som kan bruges til at lave skakdiagrammer i en tekstbehandler. I dag har designet fået sit eget liv på nettet.

Skakdiagram

Screenshot fra MS Word, hvor begyndelsesstillingen vises med Chess Alpha 

I 1998 redigerede jeg skakklubbens trykte klubblad. Det indeholdt naturligvis skakpartier, og til skakpartier på tryk hører skakdiagrammer, som illustrerer partiernes højdepunkter.

Til at lave diagrammerne kunne man fx bruge True Type fonte, hvor forskellige bogstaver/tegn erstattes af skakbrikker og symboler – i princippet ganske som dingbats.

Laserprintere og kopimaskiner havde ikke så høj opløsning dengang, og jeg var ikke helt tilfreds med kvaliteten af de skakfonte, som var tilgængelige – diagrammerne blev for ”gnidrede”.

Jeg prøvede derfor at lave min egen skakfont, som tog sig bedre og ”renere” ud på tryk. Jeg døbte resultatet ”Chess Alpha” og lagde det ud på klubbens hjemmeside til gratis download for personlig, ikke kommerciel brug.

Licenser

Læs resten