Det var nogle heftige byger, vi fik i går, men der var også sol, og så var den der lige pludselig – regnbuen.
Over toppen på mit forpjuskede æbletræ, som skal en tur til frisøren i efteråret. Først var den dobbelt, men da jeg havde fundet kameraet, var den blevet til én. Regnbuens impulsive skønhed er altid en fryd for øjet.
Snart ryger ribbensstegen på grillen. Der er gråt, men lunt og det er herligt bare at kunne sidde på terrassen og nyde et godt glas vin.
Brugsen havde ribbenssteg på tilbud forleden. Godt 1200 gram for kr. 38,70. Det er et pænt stykke kød, og for en gangs skyld er sværen ridset ordentligt. Nu ligger den og venter på, at grillkullene kommer i hopla.
I dag havde Brugsen så tilbud på Canaja – 6 flasker for 299 kr. Det er et godt køb, for vinen er rigtig god – en amaronetype, men lidt rundere, lidt mere ”moderne”.
Og nu sidder jeg bare og venter på at skulle agere stegevender. Stegen skal have en lille time i alt, hvile ud og så går vi til den. Der er selvfølgelig langt mere, end vi kan spise, og jeg overvejede at dele den, men hvorfor stege en steg to gange?
Vejret er gråt og småblæsende, men vi sidder i læ, og der er lunt. Krisen er et sted uden for hegnet, og lige nu er det fint med de små glæder: fred i sindet og udsigten til sprød svær.
Cementfabrikken er en gammel virksomhed, og nogle traditioner holdes i hævd. Således fejres jubilarer med flagning og en lille komsammen.
Her deltager gerne en boss eller to, og så kan man invitere nogle kollegaer. Chefen holder en tale, hvor jubilaren skamroses og får gaver, og så snakkes der om gamle dage, mens der inhaleres kaffe, boblevin og kransekage.
Gennem årene har jeg været med til adskillige af disse begivenheder, og Portland har ikke så få medarbejdere med 25 års og sågar 40 års jubilæum. Det med boblevinen er af nyere dato – før ca. 2005 var det portvin og sherry.
I går var det så min tur til at sidde for bordenden kl. 10 til 11.
DMI’s vejrkort blev tjekket flere gange, før jeg skulle af sted, for regnen væltede ned. Jeg overvejede en taxi, men 9:30 var det stilnet så meget af, at jeg iførte mig regntøj og steg på cyklen.
Begivenheden fulgte traditionerne til punkt og prikke, og jeg blev både begavet og skamrost. Det var pænt sagt af bossen, for så betydningsfuld er jeg ikke; men man kan selvfølgelig håbe på et svagt ekko ved næste års gageregulering (dream-on-smiley).
Det var også morderlig pænt af kollegaerne, der havde samlet ind. Hvad gaven skal bruges til, har jeg ikke afgjort, men måske skal den forsøde den forestående ferie i Grækenland 🙂
Helle var selvfølgelig også med og havde taget fri resten af dagen. Da vi skulle hjem, regnede det igen. Træls, men hvor så Helle altså sej ud med 25 røde roser i cykelkurven!